21. april 2012

Stine Pilgaard: Min mor siger

Jeg vandt jo bogen Min mor siger af Stine Pilgaard i en konkurrence hos Dines infortainer for et par måneder siden. Jeg havde hørt meget godt om bogen, så jeg gik straks i gang med at læse, da jeg modtog bogen.

Først var jeg lidt skuffet over bogen. Jeg havde læst flere steder, at den skulle være vildt sjov, og folk nærmest faldt ned af sofaen i latterkramper, og det gjorde jeg bestemt ikke. Men jeg gav bogen en ekstra chance, og det er jeg glad for. Jeg kom aldrig til at synes, at bogen var klaske-på-lårene af grin, men den er fyldt med charme, rappe replikker og en fin underfundighed, som jeg godt kan lide.

Bogen handler om en ung kvinde, der har kærestesorger. Hun flytter hjem til sin far og pap-mor. Selvom hun bor hos sin far, er det kvindens mor, der fylder meget i bogen. Moren har meget travlt med at herse rundt med kvinden, og få hende i gang med specialet, livet og videre.

Den unge kvinde er jeg-fortæller i morgen, og hun giver sin egen fortolkning af sit liv i form af samtaler med forældrene, veninden Mulle og hendes læge. Samtalerne er sjove, sørgelige, skæve, og de satte en del tanker i gang hos mig.

Bogen er lille og fin, og af og til tænkte jeg på min egen mor og vores forhold, og på min datter og jeg, og hvilket forhold vi mon har om 20 år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar