31. marts 2012

Weekend!

Så er det igen blevet weekend.

Ugerne flyver afsted lige nu. Jeg vågner mandag morgen, og kort tid efter er det fredag eftermiddag. Det er stadig dejligt at være tilbage på arbejde, men det er godt nok svært at komme ind i de sager, jeg har haft tidligere. Jeg skal virkelig have gravet min viden frem.

Mine aftener har jeg brugt på at lave fotobøger. Jeg er ved at ligge allersidste hånd på en bog med fotos fra vores ferie i Paris sidste forår. Jeg er startet på en fotobog med billeder tilbage fra 2007. Det er sjovt at se tilbage og mindes gode ferier og oplevelser.

I dag har jeg nydt at være hjemme sammen med min kæreste og datter. Vi har gjort lidt rent, en helt typisk weekendbeskæftigelse. Jeg har bagt en portion boller og en brownie, så er der brød til i morgen tidlig og kage til aften.

Og nu flader vi ud i sofaen alle tre, mens vi ser Ghandi.

Hav en god lørdag :)


24. marts 2012

Forår på vej!

Der er forår på vej derude.

I dag så jeg de første fine blomsterskud på et par træer på Amager Fælled.


23. marts 2012

Frisk fra ovnen!

Jeg har brugt min fredag eftermiddag på at bage.

I morges rørte jeg en dej til langtidshævede boller sammen, så den kunne hæve, mens jeg var på arbejde. Bollerne ret flade, det sker ret tit, når jeg forsøger mig med langtidshævede boller.

Kagen er en hvis brownie eller blondies, som den kaldes i opskriften. Jeg er meget spændt på at smage kagen. Opskriften er fra Sarahs kager.

Hav en god fredag aften alle sammen.


14. marts 2012

Quesadillas med avocadosalsa

Quesadillas med avocadosalsa var en af de første retter fra kogebogen af Louisa Lorang, som jeg prøvede.


Retten er helt enkel. To tortilliapandekager lægges sammen med kartoffel-spinat-ostefyld og steges på en pande.

Quesadillas serveres med en lækker salsa med avocado, chili og lime.

12. marts 2012

Jeg savner barsel

Jeg savner lidt at gå på barsel. Jeg er lidt misundelig på de mødre og fædre, der kører med barnevogn midt på dagen, når jeg er på arbejde. Rent faktisk er det især gå tur delen, jeg savner. Det var skønt at have mulighed for at gå tur midt på dagen.

Jeg savner også at have oceaner af tid med min datter. Timerne fra kl 16 til 20, bliver nemt lidt kaotiske. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan bliver, når vi skal til at hente i vuggestue efter arbejde. Så bliver det sikkert først hektisk.

I dag har jeg forsøgt at give mig selv lidt barselsfølelse ved at gå en tur med barnevognen efter arbejde.

Forsinkede fødselsdagsgaver

Til min fødselsdag i august fik jeg penge af mine søskende, så jeg kunne købe noget til mig selv. Pengene gemte jeg i kortet, og glemte så alt om dem indtil den anden dag. Og for ikke at glemme pengene igen, brugte jeg dem med det samme.


I HM købte jeg en fin stribet bluse. Jeg er meget vild med striber, så jeg havde svær ved at gå udenom denne her.


Koge- og bagebøger er jeg også vild med. Så jeg købte kogebogen Vild med grønt af Louisa Lorang. Kogebogen har masser af vegetarretter, både salater og tungere retter. Jeg har allerede fundet flere retter, som jeg gerne vil prøve. Bagebogen Meyers Bageri kom også med hjem. Jeg har ikke nået at læse nærmere i bogen, men jeg glæder mig til at få ideer og input til bagningen.

Også sender jeg en kærlig tanke til mine søskende og siger tak for gaverne.

10. marts 2012

Ken Follett: Fall of Gigants

Hele januar og en stor del af februar brugte jeg på at læse Fall of Gigants af Ken Follett. Det er en bog, som jeg havde glædet mig til at læse, da jeg synes godt om Jordens søjler og Uendelige verden.


Handlingen i Fall of Gigants foregår i årerne op til Første verdenskrig, under Første verdenskrig og slutter i årene efter krigens afslutning. Verdenskrigen er knudepunktet for historien. Bogen har et stort persongalleri, og handlingen finder sted både i Wales, England, Tyskland, Rusland og USA, og med et stort afsnit fra krigen i Frankrig.

Bogen indledes med en liste over alle personer i bogen. Jeg syntes, det så helt umuligt ud at få styr på alle personer, men da jeg kom i gang med bogen gav det stille og roligt sig selv. Mange af personerne fra de forskellige lande mødes undervejs i bogen, og venskaber, kærlighed og had opstår gennem bogen. Jeg kan godt lide den måde, som Ken Follett har strikket persongalleriet sammen på og deres indbyrdes forhold. Men af og til sad og jeg nærmest og ventede på at læse, hvordan det gik med forskellige personer, når der var så mange personer at følge.

Der er lange beskrivelser fra krigen i både Frankrig og Tyskland og lange sceancer fra den russiske revolution, og det blev rigtig kedeligt for mig at læse. Så der var et par lange kapitler at komme igennem.

Overordnet set syntes jeg godt om bogen. Den er båret af et stærkt persongalleri med spændende personligheder og modige mænd og kvinder, der er med til at ændre verdenshsitorien. Jeg er glad for at have læst bogen, da den også har givet mig et lille indblik i første verdenskrig, kvinders rettigheder i England og den russiske revolution.

Jeg skal bestemt læse bogen nr. to, når den udkommer engang i år.

9. marts 2012

Ny telefon

Jeg har købt en ny mobiltelefon efter lang tids overtalelse fra min kæreste. Han mente, at jeg bestemt ikke kunne leve uden en smartphone, så nu er jeg den glade ejer af en HTC Desire S telefon.



Jeg har ikke sat mig ind i halvdelen af det telefonen kan endnu, men det kommer stille og roligt dag for dag, som jeg bruger den.


Indtil nu er jeg rigtig godt tilfreds med telefonen. Den er rigtig lækker, og touchskærmen er skøn at bruge. Jeg har bøvlet med et par simple ting som fx at kopiere mine kontakter fra SIM-kortet til telefonen, men det har jeg endelig fået løst.

Jeg tror en del af min blogging i fremtiden kommer til at ske fra telefonen. Det er jo meget nemmere end at få tændt for computeren. Men jeg skal lige have styr på billederne først, for de ser meget underlige ud på de indlæg, jeg allerede har udgivet på telefonen.

8. marts 2012

8 måneder

I dag bliver min datter 8 måneder!

8 måneder gammel i lilla farver


Jeg havde egentligt besluttet at vente en måned mere med et lille statusindlæg. Men der er sket et par store ting, som jeg vil dele med jer.

  • Min datter har sagt mama som i mor for første gang. Det var en morgen, hvor jeg lige havde sagt farvel til hende for at gå på arbejde. Også sagde hun mama, og der smeltede mit hjerte, og jeg ville helst bare blive hjemme og dikke-dikke.
  • Freden er også snart forbi. Min datter er lige startet på at krybe fremad. I søndags begyndte hun at hive sig lidt fremad med armene, og mandag fik hun koblet benene på, så det blev nemmere at komme fremad.
  • Min datter kan sidde op - næsten uden at vælte. Det er hyggeligt at sidde og trille bolde til hende, og det er en anden måde at lege med hende på end før, hvor hun lå på maven eller ryggen.
  • Og i den kulinariske ende, så er min datter startet på at spise bondebrød. Hun får bittesmå hapsere, som hun selv kommer i munden.

Masser af læsestof

Det er efterhånden sjældent, jeg køber blade. Men jeg kunne ikke stå for den meget tykke udgave af Eurowoman.
Nu vil jeg hygge mig med første gennembladring, hvor jeg ser på billederne og læser alle de små artikler, klummer osv. De længe artikler læser jeg senere.

6. marts 2012

Velkommen tilbage!

Alle mine vinterkjoler hænger nu igen i mit klædeskab. De har været pakket væk i kælderen, mens jeg var på barsel. Dels da de ikke er særligt ammevelegnede, også ville jeg gerne spare dem for at blive brugt under min barsel.

Fra venstre mod højre: En vero moda kjole og to kjoler fra HM

Men nu hvor jeg går på arbejde igen, er kjolerne kommet op af kælderen og frem i lyset. Og jeg bruger dem meget igen, som jeg altid har gjort.

Fra venstre mod højre: Stribet kjole fra Zara, mønstret kjole fra Marks & Spencer og yndlingskjolen fra Noa Noa

5. marts 2012

Forsinket nyt!

Jeg løber forpustet bagefter min blog. Jeg vil så gerne blogge, men jeg har lidt svært ved at tage mig den halve time ind imellem, så jeg kan få skrevet de blogindlæg, der rumsterer i mit hoved.

Men i dag har jeg besluttet at gøre lidt ved bloggen. Så i aften vil jeg få gjort nogle af de mange halvfærdige indlæg, der ligger i min kladdebunke, færdige.

Som jeg vil fortælle en af de nærmeste dage, så har jeg fået ny telefon. Det er min plan, at jeg vil bruge den til at blogge fra, så er det hurtigere at kombinere billede og tekst end via computeren. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ser det som et stort projekt at få tændt computeren, men sådan er det bare.

Så sæt i gang!

3. marts 2012

Solsikkekernebrød

Jeg bagte et lækkert brød med solsikkekerner i morges. Dejen hævede i køleskabet i nat. Brødet er dejligt saftigt og fuld af smag.
Brødet består af lidt gær rørt ud i en halv liter. 100 g kerner, 225 g havregryn, 1 spsk honning og 1 spsk salt røres i. 225 g mel æltes i og dejen hæver koldt i 8 timer. Dejen formes til et brød og efterhæver i 1 time. Brødet bages i tre kvarter ved 200 grader.


2. marts 2012

Mit nye liv!

Nu er det fredag, og jeg er glad for, at det nu er weekend. Jeg glæder mig til at par dage sammen med min lille familie.

Min kæreste og jeg spiste aftensmad efter vores datter var puttet, så vi nød at spise i god fred og ro, tale sammen og nyde et godt glas rødvin.

Jeg er i gang med at finde rytmen i mit "nye" liv med arbejde, barn, kæreste, venner og fritidsinteresser. Jeg har svært ved at finde tiden til alle de ting, jeg gerne vil nå i min sparsomme fritid, så jeg forsøger at prioritere benhårdt.

Jeg er stadig rigtig glad for at være på arbejde. Det er dejligt at kunn slippe ansvaret for min datter og "slappe af" fra alle babypligterne nogle timer. Og jeg føler endelig, at tiden fra jeg kommer hjem til min datter skal i seng føles rigtig og ikke som et stort projekt i at have kvalitetstid.

Hav en god weekend!