24. november 2011

Christian Mørk: De ti herskere

De ti herskere er en krimi af Christian Mørk. Jeg har tænkt over bogen i et par dage, og hvad jeg egentligt synes om den. Derfor er det heller ikke helt nemt at skrive denne anmeldelse.

Bogen starter med en prolog, hvor en skuespilfamilie bliver slået ihjel i 1300-tallet i Venedig. Familien havde et smykke, der nu får nye ejere. Smykket dukker op igen i 1970'erne.

Bogens hovedhistorie handler om den amerikanske forsker Victor, der har udviklet en risplante, der er stærkere end den, der allerede findes. Den nye risplante kan klare oversvømmelser og andet, der normalt ødelægger store rishøster. Victor bliver inviteret til Venedig for at holde foredrag om sit arbejde med risplanten. Herfra tager handlingen fat, for hvem er det der forfølger Victor? Hvem vil stoppe ham? Hvem kan Victor stole på, og hvem er De ti Herskere?

Bogen består af tre dele. Den første del var jeg helt vild med, handlingen var intens, fængnede og til tider ret uhyggelig. Desværre faldt kvaliteten af bogen i den anden del, handlingen blev meget forudsigelig i denne del af bogen. Heldigvis kom intensiteten og spændingen tilbage i den tredje del af bogen, hvor alle de løse tråde bindes sammen.

Da jeg havde læst prologen, forventede jeg, at smykket ville fylde en stor af bogen, men det gjorde den ikke, og det overraskede mig, da der er brugt meget energi på prologen.

Overordnet set synes jeg godt om bogen, den var rigtig spændende, men jeg synes, den var for lang. Der var proppet lidt for meget handling og episoder ind i bogen. Jeg kan ikke helt sætte ord på det, men der var flere steder i bogen, hvor det bare føltes som for meget.

Christian Mørk skal have stor ros for hans beskrivelser af omgivelserne i hhv. Venedig og New York. Jeg kunne sagtens sætte mig ind i, hvordan det så ud i de to byen, når Victor bevægede sig rundt der. Selve plottet i bogen er også rigtig spændende, men som jeg skrev ovenfor, er der stoppet lidt for mange episoder ind i bogen.

Desværre blev mine høje forventninger til bogen ikke helt indfriet. Men historien var god og til tider meget intens.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar