27. november 2011

1. søndag i advent

I dag er det første søndag i advent, så jeg vil vise jer min "adventskrans". Jeg vælger den nemme løsning med et fad med fire bloklys og lidt pynt. Så min adventskrans er hurtigt lavet.

Adventskrans

Kransen set fra oven

Jeg har glædet mig til juletiden. Det er så hyggeligt at købe julegaver, spise æbleskiver, bage lidt og bare hygge. Og i år er det helt særligt, da det er første jul for min datter. Jeg glæder mig til at vise hende masser af juleting og sager.

I dag starter vi en hel ny juletradition. Min kæreste skal tage billeder af vores datter til julekort, så vi kan glæde venner og familie med en julehilsen og et billede af vores skønne barn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar