7. september 2011

2 måneder

I dag bliver min datter to måneder!

Stort smil!

Jeg kan nok skrive det følgende hver gang, hun runder en ny måned og når hun bliver et år, to år osv. Men jeg forstå ikke, hvor tiden er blevet af. Det går bare hurtigt, den ene dag tager den anden, og min datter udvikler sig med lynets hast. Det føles både som om, hun har været her altid, og samtidig føles det som max et par uger siden, hun kom til verdenen.

Fanget på puslepunden, mens en uro bliver studeret


Nu kan hun se farver, og alting bliver undersøgt. Far og mor er heldigvis stadig de bedste og sjoveste, men vi har fået skrap konkurrence af legetøj, møbler og ting og sager, der er i lejligheden. I en uges tid snakkede hun meget intenst med bogreolen.

Vinterdragten bliver prøvet, og lige nu er den alt for stor

Min datter bliver vist ikke den tykkeste baby blandt babyer. I fredags vejede hun 4450 g og var 57 cm lang, så nu er hun endelig både tungere og længere end sin ene fætter, da han blev født, altså med 50 g og en cm. Det er vildt, så stor forskel, der er på børn.

Gået omkuld på ammepuden efter et måltid
Hun har ikke rigtig nogen rytme endnu, så jeg tager tingene som de kommer. Jeg har accepteret, at jeg ikke kan forvente at nå ret meget i løbet af en dag, selvom hun sover ret godt. Jeg ved bare aldrig, om hun tager en powernap på en halv time eller en ordenlig lur på 4 timer.
Og om natten er der desværre heller ikke nogen rytme endnu, så nogen gange sover hun meget og andre gange lidt, og ja det samme gør jeg - gab.

Ser på farver

3 kommentarer:

  1. Hun ser ud til at være en sød lille trunte.

    Alle kommenterer sikkert til den fine hårpragt, men hvor er det altså fint :)

    SvarSlet
  2. Hun er simpelthen bare så skøn og dejlig!

    SvarSlet
  3. Tak for jeres søde kommentarer til min datter.

    Og ja, hårpragten er gerne det første, der bliver kommenteret, men det er også vildt :D

    SvarSlet