19. juni 2011

Så er vi kørende!

Nu har vi også fået barnevognen hentet hjem. Vi havde den med i bussen hjem, så vi har allerede prøvet at have barnevogn med i bus. Det var lidt underligt at køre rundt med en tom barnevogn og stadig have baby'en inde i maven.




Barnevognen er en Grøn Brio Sport, og jeg glæder mig til at skulle lange ture med den.

Det var virkelig svært at købe barnevogn, noget sværere end jeg lige havde forestillet mig. Der er så mange forskellige mærker og modeller at vælge imellem, skal det være en rigtig barnevogn eller en kombivogn, skal den være ny eller brugt.

Det var især valget mellem en kombivogn og en rigtig barnevogn, der var svær. Vi endte med en barnevogn, da jeg håber, at pigen vil sove ude i den længe. Men jeg synes virkelig, at de små kombivogne er smarte, når man skal rundt i små gader og med bussen og lignende.

At vi endte med en Brio vogn skyldes mest af alt, at vi fandt et godt tilbud på den. Ellers havde vi talt om at finde en brugt Emmaljunga eller Odder barnevogn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar