2. juni 2011

Hvad skal barnet hedde?

Jeg får tit spørgsmål fra venner og kolleger om, hvad det kommende barn skal hedde. Min kæreste og jeg har to forslag til et navn til pigen. Vi vil ikke tage en endelig beslutning, før vi har pigen i vores arme, og har set om, hun er en "A" eller "B".

Lige nu er de to navne hemmelige. Især så andre ikke skal blande sig og sige "Nej, det kan I da ikke kalde hende", som min bror og svingerinde oplevede, da de skulle finde navn til deres ældste søn.

Det er en stor beslutning at bestemme, hvad et andet menneske skal hedde. Navnet skal både passe, når man er børnehavebarn, som 17-årig i gymnasiet, som 40-årig til konference og som 65-årig bedstemor. Min kæreste og jeg har brugt lang tid på at tale om navne, og vi startede allerede, mens vi var i udredning for, hvorfor jeg ikke blev gravid. Så rent faktisk havde vi styr på forslagene til både pige- og drengenavne, inden jeg overhovedet var blevet gravid.

Det var ret svært at blive enige om navne. Jeg holder meget af navne i min bedsteforældres og oldeforældres generation. Men dem kan min kæreste overhovedet ikke lide, så det gik jo ikke med Frederik og Mathilde, som jeg ellers havde som forslag. Til gengæld var vi enige om, at navnet ikke skal være alt for almindeligt, og at det skal kunne siges på engelsk, så farmor i Indien har en chance for at udtale navnet nogenlunde korrekt.

Vi har haft rigtig mange navne oppe at vende, men nu har vi som sagt to forslag. På et tidspunkt var vi enige om, hvilket det skulle være, men så vendte det andet navn tilbage i vores tanker, så nu får barnet selv lov at bestemme så at sige.

2 kommentarer:

  1. Ih, jeg glæder mig til at høre, hvad I vælger af navn til jeres lille guldklump!

    Vi har allerede lagt os fast på to drengenavne - men vil ligesom jeg først tage den endelige beslutning om "A" eller "B", hvis jeg engang står med en lille dreng i armene (eller faktisk er det "A" eller "C" ;) )

    Pigenavne synes jeg er rigtig svært, for mange af de navne, jeg holder mest af, er vældig populære i øjeblikket (som eks. Mathilde, som du også nævner) - og jeg nægter kategorisk at kalde mit barn et navn, der findes på top 20 af navnelisten.

    Jeg er meget glad for mit navn fordi, jeg næsten hedder det samme på alle sprog - men det har været irriterende gennem hele min opvækst at skulle være Louise M., fordi der mindst var én anden Louise i klassen.

    SvarSlet
  2. Sjovt nok, glæder jeg også til at se, hvilket af de to navne, vi ender med at vælge.

    Vi havde også nemmest ved at finde et drengenavn, mens pigenavnene gav lidt flere besværligheder.

    I min barndom havde jeg det lige omvendt af dig. Der var næsten ingen andre, der hed Anette på min egen alder, og det savnede jeg.
    Og jeg har gået i klasse med mindst en Louise lige fra børnehaveklassen op til universitetet.

    SvarSlet