13. juni 2011

Et virvar af følelser

Jeg har altid været let at røre, både til latter og til tårer. Nu her under graviditeten er der blevet endnu kortere til tårerne, især når jeg bliver ramt af nogle store følelser, som er lidt svære at fordøje, så er min ventil tårekanalerne.

Jeg blev godt nok noget overrasket over mig selv, da jeg pludselig stod og græd i en boghandel, da jeg kiggede på Barnets bog bøger. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det var noget, der kunne ramme mig så hårdt lige ind i mit aller inderste. Men overskrifter som "Hvornår mærkede mor og far liv for første gang?", "Hvilke navne talte vi om til dig?" og "Sådan mødte far og mor hinanden" var åbenbart mere end jeg lige kunne kapere.

Også blev det kun ekstra pinligt, da en ekspedient kom hen for at spørge, om hun kunne hjælpe med noget.

Jeg kan mærke, at den lange proces gennem fertilitetsbehandlingssystemet for at blive gravid, har sat sine spor. Og selv om jeg nu er gravid, og er meget tæt på at blive mor, så er der nogle følelser og oplevelser, der har sat store mærker i mig. Og det at være så tæt på målet nu, sætter endnu flere tanker i gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar