7. maj 2011

Morten Sabroe: Du som er i himlen

Bogklubsbogen her i maj måned var Morten Sabroes Du som er i himlen. Bogen er en fortælling om Mortens mor og hans forhold til sin mor. Det var ikke ligefrem en bog, jeg havde set frem til at læse. Jeg havde frygtet en bog, som jeg ville sidde og græde over, men sådan blev det heldigvis ikke.

Morten Sabroe skulle egentligt skrive en bog om Hillary Clinton, og han rejser til New York for at skrive bogen. Men i stedet for bogen om Hillary skriver han en bog om sin mor.

Bogen er blandt andet bygget op om tiden i New York og alle de tanker som Morten Sabroe gør sig dels omkring Hillary Clinton, sin mor og begrundelserne for at skrive bogen om moderen.

Skrivestilen i bogen kan jeg virkelig godt lide. Den fornemmelse af, at man sidder med helt på første parket og bliver indviet i Sabroes tanker, tiltaler mig rigtig meget. Jeg er også meget fanget af så personlig bogen er, som jeg synes gør bogen til et meget stort plus.

Bogen var et godt indspark blandt de mange romaner, som jeg har læst på det seneste. Jeg læser sjældent sådanne personlige beretninger, men jeg burde nok overveje at gøre det noget mere.

Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til bogen, og det har inspireret mig til et debatindlæg om forventninger til bøger, som du kan læse på Bogklubbens blog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar