3. maj 2011

Mark Twain: The adventures of Tom Sawyer & The adventures of Huckleberry Finn

Bogklubbens bogudfordring bød i april måned på bøger udgivet i 1800-tallet. Jeg valgte at læse en bog af Mark Twain, der har stået ulæst i min bogreol i mange år. Bogen indeholder to selvstændige fortællinger, der oprindeligt blev udgivet som to selvstændige bøger om Tom Sawyer og Huckleberry Finn's eventyr. Jeg vil dog samle de to bøger i en anmeldelse.

Scenen er sat i de amerikanske sydstater engang i 1800-tallet. Tom Sawyer er forældreløs og bor hos sin tante. Han er vel ca. 12-14 år gammel, og han er en lille rod. Han elsker at lave en masse fis og ballade, og det med skole og søndagsskole gider han slet ikke. I byen bor den hjemløse dreng Huckleberry Finn også. Huck passer sig selv, går ikke i skole og er kendt som en skidt knægt. Tom må egenligt ikke være sammen med Huck, men det er han, for så sker der altid en masse sjov.

De to drenge er hovedpersoner i hver sin fortælling, hvor den anden så er biperson. I Tom Saywers eventyr løber Tom bl.a. hjemmefra med et par venner der i blandt Huck, og senere bliver han fanget i grotte. Jeg kunne rigtig godt historien om Tom Saywer, særligt pga. Mark Twains beskrivelser af Tom, som var meget sjove og underholdende.

Huckleberry's eventyr er noget mere komplekst end Toms. Huck er nu kommet i en form for familiepleje, men det passer ham ikke rigtigt. Da Huck's far så dukker op, og efterfølgende holder Huck fanget, ender det med at Huck også løber hjemme fra. Huck får selskab af en bortløben slave og senere to plattenslagere. Historien fangede mig slet ikke så godt som Tom Saywers eventyr, historien var for lang og lidt for omstændig. Det positive ved Huckleberrys eventyr var, at jeg fik et godt indblik i debatten omkring slaver i datidens USA, og det var ret interessant.

Jeg læste bogen på engelsk i en uforkortet udgave, og det gav en god sproglig udfordring. Særligt i Hucks eventyr, hvor der er brugt masser af talesprog og sydsstatudtryk, som er ret ukendte for mig. Så af og til måtte jeg gætte lidt på, hvad de egentligt talte om.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar