9. maj 2011

Forberedt ?

I teorien burde min kæreste og jeg nu være ret godt forberedt til fødslen, men om det holder i praksis vil jo vise sig.

Vi tilbragte en stor del af weekenden med at være til fødselsforberedelse. Og vi kom igennem, hvad der sker i kroppen under fødslen, hvilestillinger, fødestillinger, smertelindring, åndedrætsøvelser og meget mere.

Og min kæreste er vildt god til at gispe, mens jeg synes, det var ret svært. Heldigvis har jeg to måneder at øve mig i. Og måske bliver det slet ikke nødvendigt.

Indtil nu har jeg ikke skænket fødslen ret mange tanker udover, at det bare skulle overstås. Nu får lidt fødslen lidt flere tanker, og det er vist meget godt, for det er jo en meget stor ting, som både jeg og min kæreste skal igennem.

Jeg glæder mig til at se, hvad min krop kan klare, og hvordan jeg reagerer på på fødslen både fysisk og psykisk. Og nu føler jeg mig væsentligt bedre forberedt, end jeg var for få dage siden.

3 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på at du kommer til at klare det rigtig godt - du er jo sej!:o)

    (Og alle de fødende kvinder som jeg har set, er vokset helt utroligt med opgaven;o))

    SvarSlet
  2. Tak skal du have Charlotte :)

    SvarSlet
  3. Tak skal du have Charlottw, og det er positivt at man vokser med opgaven.

    SvarSlet