19. marts 2011

Søndagsserier

Jeg er ikke særlig god til at følge med i serier i TV, men lige søndag aften er en god aften for mig at fange en serie på.

Året startede med serien Lykke på DR1. Jeg var meget skeptisk efter det første afsnit. Det var alt for lalleglad, sjovt og lyst i forhold til DR's mange tidligere serier som fx Forbrydelsen og Borgen. Så jeg droppede serien igen.

Kilde
Der gik så et par uger, og en lørdag faldt jeg over genudsendelsen af forrige uges afsnit af Lykke, også blev jeg total fanget. Jeg var helt vild med mange af seriens bipersoner, de gav serien en masse liv, humor og pinligheder, og jeg var altid i godt humør efter at have set et afsnit.
Forrige søndag blev sidste afsnit sendt i første sæson, og ja det endte stort set lykkeligt. Jeg synes noget af slutningen var lidt lad, men ikke helt så forudsigelig som frygtet, da der var et par overraskende momenter, og det kunne jeg godt lide. Jeg glæder mig til at se mere til Lykke i 2012.

I søndags startede TV2's nye krimiserien "Den som dræber". Jeg ser normalt ikke krimiserier, men jeg valgte at give serien chancen. Elsebeth Egholm har været med til at skrive serien, og jeg synes, det skinner igennem. Der er noget helt klassisk femi-krimi over opbygningen og persontyperne i serien. Den fanden i voldske kvindehovedperson, hendes problemer med chefen og det tætte forhold til en veninde.
Det der virkelig slog mig, mens jeg så første afsnit, var at gerningsmanden minder utrolig meget om gerningsmanden i Søren og Lotte Hammers krimi: Alting har sin pris, og det generer mig.

Kilde
Sidste søndags afsnit sluttede noget så spændende og intenst, så jeg bliver simpelthen nødt til at se med igen i morgen, for jeg må vide, hvordan det går med hovedpersonen Kathrine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar