2. marts 2011

Læst i februar og status på bogudfordringerne

Så fik februar måned en ende, og nu er det tid til at gøre lidt status på, hvad jeg læste i februar. Jeg vil også lige give en lille status på mine to bogudfordringer.

Først bøgerne fra februar måned:
  • Karen Blixen: Den afrikanske farm
  • Richard Preston: Farezone 4
  • Naja Marie Aidt: Bavian
  • Lise Bidstrup: Afkørsel 12 mod Caribien (anmeldereksemplar)
Det var fire meget forskellige bøger, jeg læste i februar måned, de var på hver sin måde interessante. 
Jeg har skrevet om den afrikanske farm, og de tre andre bøger fortæller jeg mere om her i løbet af marts måned.

I bogklubbens bogudfordning stod februars udfordring på noveller, og der læste jeg Bavian, og det var interessant. Jeg vil prøve at få lidt flere noveller ind i min læsning, for det var interessant at prøve at læse kortere og mere intense fortællinger end en roman.

Til min egen danske bogudfordring har jeg nu læst 2 bøger fra 1900-tallet og 3 bøger fra perioden 2000-2010, så jeg er bestemt med. Desværre har jeg ikke læst så mange af de danske bøger, som jeg købte i efteråret, men det skal jeg i gang med her i marts, og det glæder jeg mig til. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar