3. februar 2011

Hungry planet

Forrige weekend var jeg en tur i Rundetårn med bogklubben. I Rundetårns store sal så vi fotoudstillingen Hungry Planet.

Udstillingens bagmand Peter Menzels har rejst kloden rundt og fotograferet, hvad en typisk familie spiser eller har til rådighed af mad til en uge. Der var billeder af fra USA, over Cuba, Afrika, Tyskland til Japan. Udstillingen var utrolig tankevækkende, og billederne var også så snedigt arrangeret, at en familie i en flygtingelejr i Afrika hang ved siden af en tysk familie, der kommer den store forskel i mængden af mad og variationen i den virkelig til sin ret.

Der blev sat store konstraster i madforbruget mellem fx familien i en flygtningelejr i Afrika og den tyske familie. Den tyske familie bestod af 5 personer, og de havde så meget mere mad til rådighed end familien i flygtningelejren, der bestod af 10 personer.

Vi talte meget om forskellene i hvad familierne spiser rundt om på jorden, mængderne af mad, og særligt mængderne af snacks, cola osv., der blev spist og drukket i nogle familier. Det var også sjovt at se på, hvor mange eller få grønsager der blev spist i de forskellige familier.

Siden udstillingen har jeg tænkt meget over, hvordan mit madforbrug ville se ud i løbet af sådan en uge. Hvilke fødevarer er det, der vil være i centrum? Og spiser jeg reelt så mange grønsager og særligt forskellige slags, som jeg går rundt og tror?

Alt i alt var det en interessant og tankevækkende udstilling. Den tager også klimaproblematikker omkring fødevareprodukion op, men de plancher så jeg ikke så meget på.

Du kan se udstillingen i Rundetårn frem til den 27. marts 2011.

2 kommentarer:

  1. Kære Anette

    Vil blot lige fortælle, at vi har inviteret Faith D'Aluisio og Peter Menzel, som er forfatter-fotografparret bag bogen Hungry Planet, til København, hvor de holder foredrag i rundetaarn 15. februar - se under Tirsdagsrækken på http://www.hungryplanet.dk .
    Varme hilsener,
    Jens

    SvarSlet
  2. Hej Jens
    Tak for informationen om foredraget med mændene bag udstillingen.
    Hilsen Anette

    SvarSlet