31. januar 2011

Læst og hørt i januar

Endelig nåede vi den sidste dag i januar. Jeg synes, denne måned har været skrækkelig lang og uden ret meget energi og lys.

Den manglende energi og dermed mere behov for søvn har sat sine spor for emnet i dette indlæg; nemlig hvad har jeg læst og hørt i denne måned.

Og status er:

  • Helle Helle: Rødby-Puttgarden
  • Leif Davidsen: Den russiske sangerinde
  • Margit Sandemo: Det sorte vand
  • Anna Grue: Den skaldede detektiv (lydbog)
Jeg lagde hårdt ud og læste Rødby-Puttgarden på en enkelt dag, bogen var virkelig god, og jeg er så glad for at have læst den.

Den russiske sangerinde gik det noget mere trægt med, og da jeg skulle læse en krimi til bogudfordringen i bogklubben, måtte jeg igennem den. Havde jeg ikke haft udfordringen hængende over hovedet, så havde jeg ikke læst krimien lige nu.

Det sorte vand er den næstsidste bog i Sagaen om Isfolket. Den var ekstremt spændende og lidt uhyggelig, helt som en bog i Sagaen om Isfolket skal være.

Ind imellem alt det har jeg hørt Den skaldede detektiv som lydbog. Lydbogen var fin til underholdning i toget til og arbejde, men havde jeg læst den som bog, så var jeg helt sikkert blevet rigtig træt af den skaldede dektektiv. Jeg skal vist have en krimipause nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar