6. januar 2011

Køkkenudfordringer i januar

I de sidste par måneder har det været meget sløjt med min madlavning. Den sædvanlige både kvantitet og kvalitet i madlavningen faldt i takt med, at gravidtetstrætheden steg. Nu vil jeg dog i gang igen med at lave noget mere  mad, for jeg savner at kigge i kogebøger efter spændende nye opskrifter og at lave nye og spændende ting. Og (7-9-13) så virker det som trætheden er bare en lille smule på retur, så måske er der rent faktisk også en fysisk mulighed for at det lykkes.

Samtidig med bare det fine håb om bare at lave mere mad her i januar, så har jeg også et par ønsker for madlavningen, som jeg vil sætte som udfordring her i januar:

  • Oprydning i køleskab, fryser og køkkenskabe
  • Lave fisk en gang om ugen fra God fisk let at lave
  • Lave en ret fra min nye kogebog Verdensmad om ugen

Da jeg fungerer rigtig godt med planer og lister, og faktisk er god til at overholde dem, har jeg udtænkt følgende overordnede plan for madlavningen:

  • Mandag til torsdag: Enkle retter, der ikke tager for lang tid at lave, og hvor jeg skal bruge nogle af de madvarer, der gemmer sig i køkkenet
  • Fredag: Besøge fiskehandleren og lave en fiskeret
  • Lørdag og søndag: Lave retter fra kogebogen Verdensmad

Min kæreste og jeg skiftes til at lave mad en uge ad gangen, så jeg skal afprøve min plan i næste uge og igen i uge 4, for min kæreste sørger for maden i denne uge. Her i weekenden skal jeg dels have set, hvad vi egentligt har i køkkengemmerne, også udfra det lave en madplan, og forhåbenligt også købe lidt ind til den kommende uge, så jeg er godt forberedt. 

Og hvem ved, måske kommer følgende ret ud af madlavningen:
Et gammelt billede fra sommeren 2008 af en indbagt pizza med masser af ost

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig god idé - er spændt på hvad du får lavet :-)

    SvarSlet
  2. Jeg er også spændt på, hvad jeg finder på, og især er jeg spændt på, hvad køkkenskabene egentligt indeholder af små guldkorn.

    SvarSlet