10. januar 2011

Gordon Ramsays Great Escape

Jeg ser normalt ikke Gorden Ramsays tv-programmer, da jeg ikke bryder mig særlig meget om de kokkekonkurrencer, som han kører. Men lige nu viser TV3 Gordon Ramsays Great Escape, hvor han rejser rundt i Indien og leder efter de orginale opskrifter til den indiske mad, som briterne elsker så højt. Og dette program kan jeg godt lide.

Billedet er fra Tv3.dk
Det er rigtig spændende at se Gordon rejse rundt i Indien, se den modtagelse han får de forskellige steder, og hvor forskellige de indiske delstater er. Også er der jo maden, og det er virkelig også noget helt andet, end den indiske mad, som vi bikser sammen herhjemme i køkkenet. I det første program blev der blandt andet lavet biryani, der startede med at komme et æg ind i en vagtel, der kom ind i en kylling, der så blev kom ind i en ged med sammen med kyllinger. Geden blev så stegt i en stor gryde. Da retten blev serveret, var geden stadig fyldt med de andre dyr, og geden havde stadig hoved.

Udsendelserne er også ret sjove. Gordon bliver udsat for lidt af hvert. Han var en tur i ørkenen med en prins, og her måtte Gordon lave alt det hårde arbejde, bl.a. grave en ovn i sandet.

Jeg glæder mig til at se flere programmer i serien. Og jeg håber, at Gordon også lægger vejen forbi Sydindien, så maden og kulturen, som min kæreste voksede op med bliver vist frem. Og selv om min kæreste tilbragte sine første 30 år i Indien, så synes han programmet er lige så spændende som jeg. Indien er jo et kæmpe land, så han har ikke været  i mange af de lokaliteterr, der er vist indtil videre. Også er det bare sjovt at se, hvordan inderne reagerer og opfører sig overfor en hvid mand og et kamerahold.

Og al den indiske mad har fået os til at beslutte, at vi skal på tidlig sommerferie til London og spise indisk mad i stedet for at rejse til Stockholm, som den oprindelige plan ellers var.

Du kan også følge med i Gordon Ramsay's Great Escape hver mandag kl. 20 på TV3.

4 kommentarer:

  1. Det lyder ret spændende! Jeg må se, om ikke jeg kan finde nogle klip på Youtube eller lignende. Vi har ikke fjernsyn, så jeg har desværre ikke mulighed for at se det på anden måde :-)

    SvarSlet
  2. Jeg ELSKER også det program. Det er vildt spændende og meget lærerigt mht. indisk kultur og mad.

    Jeg har også planer om, at jeg skal ud at spise noget indisk når jeg kommer til London. Jeg har meget store forventninger til det. Derudover har jeg også overvejet at besøge Gordons restuarant, men det bliver nok en anden gang. I modsætning til dig kan jeg nemlig generelt godt lide hans programmer :D

    SvarSlet
  3. Det lyder som et spændende program. Det må jeg prøve at huske at se i næste uge.

    Jeg kan ret godt lide Gordon Ramsay. Jeg bryder mig ikke om "Hell's Kitchen", fordi jeg ikke mener, at det kan være nødvendigt at skulle råbe sådan af hinanden, men kan godt lide "Kitchen Nightmares", selvom han også dér kan blive noget grov.

    Til gengæld ELSKER jeg hans opskrifter, og min Ramsay-kogebog er min absolut favorit! Maden er super lækker, og så er den også altid let at gå til og tager aldrig særlig lang tid at bikse sammen. Derimod har jeg et noget anstrengt forhold til Jamie Oliver, hvis mad jeg synes altid er død besværligt at lave, og hvor man står i køkkenet i timevis.

    SvarSlet
  4. Piskeriset: Jeg håber, du finder nogle klip på YouTube for det er et genialt program.

    Kathrine: Jeg er helt enig, programmet er rigtig godt og lærerigt med den indiske mad. Sidst min kæreste og jeg var i London spiste vi på en ægte sydindisk restaurant, hvor alle gæster undtagen mig var indere, det var en oplevelse, og meget lækker mad.

    Louise: Desværre viste det sig, at afsnittet i aftes var det sidste i serien, men det bliver genudsendt på søndag kl. 19. Jeg overvejer kraftigt at købe Ramsay's indiske kogebog, som han skrev efter rejsen. Jeg har ikke andre af hans kogebøger, men det lyder jo meget lovende.

    SvarSlet