13. december 2010

Nyt til hjemmet

I dag er den sidste julegave blevet købt, det er virkelig dejligt, at jeg ikke skal tænke mere på dem.

Og mere shopping, men nu til hjemmet:

Det er især min kæreste, der finder alle mulige ting og sager til lejlighedens udsmykning, mens jeg står for de mere praktiske ting og i særdeleshed køkkentingene.

I Søstrene Grene fandt vi et par sjove pudebetræk med cykler. Vi valgte den gule og grønne pudebetræk. Der var også en rød og blå, mener jeg.


I en ny gadgetbutik inde på Strøget fandt min kæreste denne sjove evighedskalender. Den er lavet som en magnet, så man kan skifte dag og måned, ganske smart. Jeg er helt vild med motivet, det er rigtig fedt med Superman. Og nu diskuterer vi så, hvor den skal hænge henne.

I samme butik fandt min kæreste også dette meget gule badeforhæng. Nu har vi masser af farver i badeværelset. Og en dejlig praktisk detalje er, at det når helt ned til gulvet, da det 2,20 m og ikke 2 m som mange andre badeforhæng.

4 kommentarer:

  1. HVOR ligger den butik?

    Jeg har nemlig også langt til gulvet, og lige nu har jeg 2 badeforhæng syet sammen, det er ikke så pænt syntes jeg

    SvarSlet
  2. Hej Rikke

    Badeforhænget og evighedskalenderen er købt i butikken Planeten, der ligger på Kompagnistræde 10, KBH K.

    Der var badeforhæng i mange forskellige farver og mønstre.

    SvarSlet
  3. Det er nogle fine pudebetræk du har fundet :-)

    SvarSlet