8. december 2010

Et lille mirakel

Det er et stort mirakel, at en æg- og en sædcelle, kan blive til et menneske. Hos lægen fik jeg en lille gravidtetsbog, og jeg er nået ikke meget længere end til den udvikling, der sker uge for uge. For det er virkelig utroligt, hvad der sker i de første uger af graviditeten. Selv om jeg har en naturvidenskabelig baggrund og har fået undervisning i et fosters udvikling, så er det stadig et stort mirakel for mig, at to celler kan blive til et barn, og at cellerne ved, hvad de skal blive til. Altså at nogen bliver til hjerte, andre til hud og andre til organer. 

I dag er jeg nået til milepælen 10 uger, så nu er 25% af graviditeten overstået. Forsteret er ca. 3 cm langt og vejer ca. 15 gram, så det har 30 uger til at blive ca. 50 cm og veje 3500 g, så jeg synes, det har lidt tralvt.

Alle organerne er nu dannet, men de er ikke færdigudviklet. Hjertet er til gengæld helt færdig, og det har slået i en måned. Øjene sidder ude på siden af hovedet, og fosteret kan opfatte lys. Tænk, at naturen kan nå at skabe så meget i løbet af 8 uger. Det er i sandhed et mirakel.

Jeg har det efter omstændighederne godt, så længe jeg husker at spise regelmæssigt. Til gengæld er jeg dødtræt, jeg laver ikke så meget andet end at gå på arbejde og bagefter stene i sofaen med strikketøj eller en let bog. Jeg glæder mig til uge 12, hvor trætheden efter sigende skulle forsvinde. 

2 kommentarer:

  1. Øh.... det skal du vist ikke regne med. Så vidt jeg husker, blev det bare værre og værre med trætheden. Og når du får barnet, sover du max 3 timer ad gangen.... når det går godt. Så nyd livet nu. Hilsen den opmuntrende ;)

    SvarSlet
  2. Tak for opmuntringen :)

    Jeg håber nu, at jeg bliver velsignet med bare et par uger med lidt mere energi, end det jeg har nu.

    SvarSlet