29. november 2010

Jan Guillou: Riget ved vejens ende

Her i efteråret har jeg læst bøgerne om Arn af Jan Guillou. Jeg er nu nået til den tredje bog, og hvis der er nogen, der ikke kender så meget til handlingen og gerne vil have den til gode, så skal I måske stoppe med at læse her. Det er lidt svært at blive ved med, ikke at fortælle for meget om, hvad der sker i de to første bøger, når jeg nu er kommet til den tredje bog.

I Riget ved vejens ende får Arn og Cecilia endelig mulighed for at leve sammen i Sverige. Folkeungerne har dog andre planer med både Arn og Cecilia end at de må blive gift med hinanden, så de må kæmpe en brav kamp og Cecilia bruge godt med kvindelist, for at de kan få hinanden.

Arn bygger en stor fæstning og lærer de unge folkeunger op i at være riddere, som han selv blev oplært af en gammel tempelridder i klosteret som dreng. Tiden i Sverige er meget urolig rent politisk, og der er flere krige med danskerne. Jeg kendte på forhånd til slutningen på bogen, og jeg synes, den runder fortællingen rigtig godt af.

Bogen er virkelig underholdende og rigt beskrevet, jeg følte nærmest, at jeg så en film, mens jeg læste bogen. Der er ikke en følelse, en lille detalje eller noget, som Jan Guillou ikke beskriver, og det gør bogen meget levende og intens.

Det har været med meget stor fornøjelse, at jeg har læst de tre bøger om Arn, og hvis man er historisk interesseret, så vil jeg varmt anbefale de tre bøger. Jeg har også den mere selvstændige fjerde bog "Arven efter Arn" stående i reolen, som jeg har store forventninger til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar