30. november 2010

Bøger læst i november

Endnu en måned i 2010 er gået, og nu er det tid til at lave en lille status over, hvad jeg har læst i november måned:

  • Emily Brönte: Stormfulde højder
  • Lisa Jewell: The truth about Melody Brown
  • Jan Guillou: Riget ved vejens ende
  • Jenny Colgan: The good, the bad and the dumped
  • Jonathan Safran Foer: Alt bliver oplyst
Måneden har budt på to bogklubsbøger, der har været i den tungere ende at læse. Som en stor modsætning til dem har jeg også læst to chick-lit bøger, og som en afveksling også en enkelt historisk roman.

Det er min plan for skrive lidt mere om "Riget ved vejens ende" og "The good, the bad and the dumped" senere. Og i morgen fortæller jeg mere om "Alt bliver oplyst".

29. november 2010

Jan Guillou: Riget ved vejens ende

Her i efteråret har jeg læst bøgerne om Arn af Jan Guillou. Jeg er nu nået til den tredje bog, og hvis der er nogen, der ikke kender så meget til handlingen og gerne vil have den til gode, så skal I måske stoppe med at læse her. Det er lidt svært at blive ved med, ikke at fortælle for meget om, hvad der sker i de to første bøger, når jeg nu er kommet til den tredje bog.

I Riget ved vejens ende får Arn og Cecilia endelig mulighed for at leve sammen i Sverige. Folkeungerne har dog andre planer med både Arn og Cecilia end at de må blive gift med hinanden, så de må kæmpe en brav kamp og Cecilia bruge godt med kvindelist, for at de kan få hinanden.

Arn bygger en stor fæstning og lærer de unge folkeunger op i at være riddere, som han selv blev oplært af en gammel tempelridder i klosteret som dreng. Tiden i Sverige er meget urolig rent politisk, og der er flere krige med danskerne. Jeg kendte på forhånd til slutningen på bogen, og jeg synes, den runder fortællingen rigtig godt af.

Bogen er virkelig underholdende og rigt beskrevet, jeg følte nærmest, at jeg så en film, mens jeg læste bogen. Der er ikke en følelse, en lille detalje eller noget, som Jan Guillou ikke beskriver, og det gør bogen meget levende og intens.

Det har været med meget stor fornøjelse, at jeg har læst de tre bøger om Arn, og hvis man er historisk interesseret, så vil jeg varmt anbefale de tre bøger. Jeg har også den mere selvstændige fjerde bog "Arven efter Arn" stående i reolen, som jeg har store forventninger til.

28. november 2010

Lisa Jewell: The truth about Melody Browne

Lisa Jewell er en af mine yndlingsforfattere. For en del år siden faldt jeg over hendes debutroman "Ralphs fest" i den lokale brugs i min barndomsby. Det er en af de bøger i min bogsamling, som jeg har læst flest gange. Så da jeg så Lisa nyeste roman "The truth about Melody Browne" i en lufthavn i foråret var jeg ikke i tvivl om at den skulle med hjem.

Romanen handler om Melody Browne, der ikke kan huske, hvad der skete før hun var 9 år. Hendes hukommelse blev simpelthen slettet som følge af en brand i hendes hjem, da hun var 9 år.

Som voksen er Melody tilskuer til et hypnoseshow, hvor hun bliver hypnotiseret. Efter hypnosen bliver der lukket op for nogle glemte og meget godt gemte kasser i Melodys hukommelse, og pludselig kan huske flere og flere små bidder af hendes tidlige barndom. Melody går på jagt efter hendes barndom og hendes identitet.

Jeg blev lynhurtig fanget ind i bogens univers, og jeg havde svært ved at slippe bogen igen, da jeg først kom i gang. Jeg skulle lige læse lidt mere om, hvad Melody nu fandt ud af, og hvordan hun tacklede de nye oplysninger. Bogen har både kapitler om Melodys tidligere og glemte år, før hun egentligt når til dem, og om Melodys eftersøgning af hendes fortid. Jeg synes, det fungerer godt med de forskellige tider og fortælllinger i bogen.

Bogen er både sjov, meget rørende og tankevækkende. Jeg har især tænkt på familiebegrebet. Hvad er det der definerer en familie? og skal der være blod indblandet for at man er en familie?

Det er bestemt en bog, jeg gerne vil læse igen, da der er rigtig mange små fine beskrivelser af Melody og alle hendes opdagelser, som bestemt kan tåle en gentagelse.

Strikketøj

Jeg er blevet færdig med en hue til min lille nye nevø. Jeg synes, den er rigtig sød med de små øreklapper.


Det var egentligt planen, at huen skulle have været til storebror, men da jeg strikker meget stramt, blev huen meget mindre, end jeg havde regnet med.


Nu er jeg startet på en hue magen til til min "store" nevø. Jeg synes ikke, jeg vil kalde en dreng, der ikke engang er 2 år for stor, selvom han er blevet storebror.
Jeg har slået ekstra mange masker op, 152 for at være helt nøjagtig, også strikker jeg på tykkere pinde end ved den lille hue, og nu håber jeg, at huen passer drengen. Også skal jeg bare lige blive færdig til juleaften.

27. november 2010

Et lille hjerte, der blinker

Jeg har set et lille hjerte, der blinker!

Hjertet tilhører det lille foster på 14 mm, som jeg bærer på. Jeg er nemlig blevet gravid. Jeg har glædet mig til at fortælle jer det, men jeg ville være helt sikker og vente med at fortælle den store nyhed, til jeg havde set hjerteblinket.

Det var en stor oplevelse at se hjerteblinket. Indtil nu har graviditeten været lidt uvirkelig altså udover en positiv graviditetstest og en ganske enorm appetit. Jeg er virkelig overrasket over de mængder mad, jeg bliver nødt til at spise for ikke at blive dårlig. Men udover det, så oplever jeg kun træthed som et symptom, og det ser jeg som billigt sluppet indtil videre.

Og her er et billede af vores lille bitte foster. Fosteret er den lille peanut, med en streg henover. Og hjertet er den lysende prik.

26. november 2010

At blive københavner

"At blive københavner" er titlen på en ny udstilling på Københavns Museum. Den åbnede sidste fredag, og jeg var inde og se den i lørdags med min kæreste og mine forældre. Københavns Museum er et af mine yndlingsmuseer i København, der er en god stemning og gode udstillinger.

At blive københavner er en udstilling om, hvordan "nye" københavnere dels kommer til byen og hvordan de bliver integreret og bliver københavnere, og hvordan de nye københavere har udviklet byen gennem tiden.
At blive københavner er en proces, som både min kæreste og jeg har været igennem på hver sin måde. Min kæreste som indvandrer til Danmark, og jeg som tilflytter fra Jylland.

Udstillingen fortæller om de mange forskellige former for tilflyttere og indvandere, der har været til København gennem de sidste mange hundrede år, og hvordan det har påvirket København. Der er også en god præsentation af, hvordan indvandringen i dag og de sidste 30 år har udviklet København, og gjort det til den by det er i dag.

Det der egentligt ramte mig mest, var en udsagn om, hvornår er man københavner? Og der slog det mig, at jeg jo er københavner, selvom det ikke er nemt at indrømme, men jeg bor i byen, jeg bruger byen, og jeg kan jo godt lide byen. Jeg går bare rundt med et meget stereotypt billede af en københavner oppe i mit hoved, heldigvis har jeg fået udvidet begrebet "københavner" efter udstillingen.

Jeg kan rigtig godt lide udstillingen, og jeg tror, jeg skal ind og se den igen en dag, evt alene så jeg har mere tid til fordybelse. Du kan læse mere om udstillingen her.

25. november 2010

DR's koncerthus

I lørdags havde jeg som tidligere skrevet besøg af mine forældre. Når de er på besøg, så er vi ude og se noget af København, så jeg er næsten mest kulturel, når de er på besøg

Denne gang valgte vi benytte lokalområdet og tog på rundvisning i DR's nye koncerthus. Udefra er det en stor blå kolods, og jeg synes egentligt ikke, den er så køn, så jeg var spændt på at komme ind i bygningen. Der er kælet for detaljerne indendørs, og jeg synes, at bygningen virker meget gennemført.

Jeg var meget spændt på at komme ind i koncertsalen og se den, da jeg har set en del billede og fjernsynoptagelser derinde fra, og det er virkelig et imponerende rum. Jeg synes stemningen var rigtig god i rummet, og jeg kan lide det runde rum, så alle er forholdvis tæt på scenen.

Koncertsalen

Vi så også de andre mindre sale og lydstudier, der er i koncerthuset. De var alle forskellige og med forskellige udtryk og stil, og det kan jeg godt lide. Vi kom også backstage og så bl.a. hotelgangen, hvor musikere kan overnatte.

Alt i alt var det en rigtig god rundtur og guiden fortalte mange små anekdoter om byggeriet. Og nu da jeg havde været inde i koncertsalen, så vil jeg jo også gerne derind, når der er koncert. Så for et par dage siden købte jeg billetter til en Agnes Obel koncert i koncertsalen i februar, og det glæder jeg mig meget til.

24. november 2010

Juledekorationer

Som jeg skrev i går, så lavede jeg juledekorationer sammen med to veninder i søndags. Det er en tradition, som vi har haft i mange år lige siden, vi boede på kollegium sammen.

Vi køber som regel nyt pynt hvert år, så vi har efterhånden samlet en god mængde pynt til dekorationerne, og reelt kunne vi nok lave 20 fremfor de kun 5, som vi fik fremstillet.

Noget af vores pynt og grej til dekorationerne
Jeg lavede en dekoration med kalenderlys, og en med et almindeligt hvidt bloklys. Jeg har allerede haft tændt det hvide bloklys, det er så hyggeligt med levende lys i denne mørke tid.


I google analytics kan jeg se, at andre også er i gang med at lave juledekorationer, for mit indlæg fra 2009 er blevet læst meget de sidste 4 uger.

23. november 2010

En hyggelig weekend

Min weekend var fyldt op af aktiviteter. Fredag aften ankom mine forældre på deres tilbagevendende efterårsbesøg i København. Lørdag var vi ude og være kulturelle og opleve lidt af byen. Lørdag aften lavede jeg butter chicken til dem, og det blev super lækkert. Selv min meget skeptiske far, der ikke fik kogte kartofler til aftensmmad som derhjemme, måtte lige have en portion mere, da det smagte godt.

Butterchicken, bananraita og naan

Opskriften er fra Karolines Køkken og meget let at gå til. Jeg lavede en banan-forårsløg raita til, og selv om det lyder som en underlig kombination, så smagte det rigtig godt.

Søndag spiste vi brunch på en ny cafe i nabolaget. Vi blev enormt mætte af brunchen, og det ser meget voldsomt ud med fire tallekner og fire brødbakker.

Så er der serveret

Jeg var især glad for yogurten med solbærkompot, det smagte virkelig godt, også var omeletten og baconen perfekt. Toasten var lidt overflødig, da der var meget brød ved siden af, så jeg ville hellere have haft mere ost og skinke i stedet for.

Min tallerken

Først på eftermiddagen blev forældrene sat på et tog retur mod den jyske hede. Og jeg kunne fortsætte weekendens aktiviteter med en omgang "lave juledekorationer" og spise grotesk mange æbleskiver med to veninder.

De næste par dage skriver jeg mere om min weekend. Det er dejligt at have oplevet en hel masse, som jeg kan fortælle jer om. Særligt i en uge som denne, der kommer til at byde på ekstremt meget arbejde, og dermed oplever jeg ikke så meget, jeg kan blogge om.

22. november 2010

En lille tak

I dag lå der en lille takkehilsen på min kontorstol på arbejdet. Hilsnen var fra en samarbejdsorganisation, som jeg har hjulpet med at udarbejde forskelligt skriftligt informationsmateriale.

Jeg fik en endelig udgave af det færdige materiale samt en æske chokolade. Og på sådan en regnvåd novemberdag er chokoladen så sandelig velkommen.

20. november 2010

Herman Koch: Middagen

Romanen Middagen af Herman Koch hørte jeg som lydbog. Jeg vidste ingenting om bogen for på forhånd. Det gav mig mange tanker i starten af bogen, især hvor handlingen egentligt foregår og i hvilket årti. Årtiet får jeg dog hurtigt slået fast, da der bliver brugt masser af mobiltelefoner og YouTube i bogen. Hvilket land bogen foregår skulle jeg længere ind i bogen, før jeg fandt ud af. Jeg er overrasket over, hvor vigtigt det egentligt var for mig at finde ud af, hvor bogen foregår.

Jeg kan godt lide, at jeg starter helt på bar bund med en bog. Jeg har ingen forudindtagede meninger om handlingen, personerne eller noget andet i bogen.

Middagen følger både en middag med hovedpersonerne Paul, hans kone Claire, Pauls bror Serge og Serges kone Babette samt Pauls fortælling om sin søn Michel. Fortællingen er delt op i middagens forskellige faser med forret, hovedret, dessert osv., hvor vi så dels er til middagen og finder ud, hvad det egentligt er Michel har gjort og hvordan familien tackler det

Bogen er fyldt med moralske dilemmaer, om hvorvidt og hvordan man kan skjule en forbrydelse. Hvor meget skal frem i offentlighedens lys, og hvor langt vil forældre gå for at beskytte deres børn.

Jeg blev gang på gang forbløffet og overrasket over, hvad der skete i bogen og hvordan familien løste problemerne. Særligt hvilke meget utraditionelle og ulovlige metoder de vælger. Det er bestemt en bog, jeg gerne vil læse eller høre igen, da der var så mange små facetter, der kan tåle at blive hørt eller læst en gang til.

18. november 2010

Spinattærte og kyllingenuggets

Det er efterhånden længe siden, jeg har blogget om mine udfoldelser i køkkenet. Jeg har egentligt lavet masser af mad og bagt lidt forskelligt. Men der har bare ikke været det store overskud til at hive kogebøger med hen i sofaen og skrive opskrifterne ind.

Spinattærte

Men i dag skal det være, at jeg starter op på madblogging igen. Jeg er især glad for arkiveffekten af bloggen, hvor jeg kan gå tilbage og se, hvilken mad jeg lavede for et par måneder siden, men så må jeg jo også blogge om maden.

Kyllingenuggets

Gårdagens mad passede måske ikke lige supergodt sammen, men det var lige, hvad jeg havde lyst til, og som kunne bidrage til min evige oprydning i fryseren. De to ting jeg lavede var spinattærte og kyllingenuggets.

Spinattærten er en, som jeg lærte at lave af en fyr, der hedder Johan, som jeg boede på kollegium sammen med. Og det er egentligt en rigtig studieret, for en pose spinat, lidt løg, feta, mel, æg og olie er jo ikke de dyreste ting. Særligt, hvis man havde fællesløg og olie som på mit køkken, så var der ikke mange ekstra ting at købe.

Kyllingenuggets'ene fandt jeg en opskrift på her på nettet, som jeg modificerede til, hvad jeg havde i mit køkken.

Spinattærte
Dej:
1 dl havregryn
1 dl mælk
½ dl olie
200 g hvedemel
salt

Dejen blandes sammen, rulles ud, kommes i et tærtefad, prikkes med en gaffel og forbages 15 minutter ved 200 grader.

Fyld:
400 g spinat
2 løg i skiver
2 fed hvidløg i tern
Olie
1 dåse feta eller halvdelen af en blok
2 spsk creme fraishe
salt, peber og reven muskatnød

Løg og hvidløg brunes i en gryde, spinaten befries for væde og kommes over i gryden. Feta og creme fraishe kommes ved, husk at rør godt rundt, da fetaen smelter og sætter sig i bunden af gryden. Smag til med salt, peber og reven muskatnød.

Fyldet kommes over i tærtefadet og det hele bages ca. 20 min ved 200 grader.


Kyllingenuggets:
250 g kyllingekød i tern på ca. 2*2 cm
2 dl rasp
½ dl reven parmesan
salt og peber
æg
olie

Bland rasp, parmesan, salt og peber i en skål. Pisk ægget sammen med en gaffel i en tallerken. Paner kyllingestykkerne i æg og raspblandingen.
Steg kyllingen i olien ved middelvarme. De skal bare lige være gennemstegte, så de ikke bliver for tørre.

17. november 2010

Jagten er forbi

Endelig har jeg fundet mig et par nye støvler. Det har været en lang sej kamp med et par skuffelser undervejs, men disse støvler lever op til mine krav om farve, højde og hælen, så det er dejligt.

16. november 2010

Velkommen til verden

Jeg er lige blevet faster til en lille dreng.

Jeg har glædet mig rigtig meget til "familieforøgelsen", for denne gang vidste jeg hvilken stor gave en nevø er. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvor meget glæde og kærlighed en lille nevø kunne skabe i mit liv, som da jeg blev faster for første gang for knap to år siden.

Det har været så fedt at opleve den lille fyr vokse, lære at kravle, at gå og nu at tale. Og det varmer mig især, da han endelig kunne genkende min kæreste og jeg, for vi ser ham desværre ikke helt så meget, som vi gerne ville.

Og nu er der endnu en lille knægt at lære kende, at lege med, fortælle historier og forkæle helt vildt. Det er bare ren fasterlykke.

14. november 2010

Bogforum 2010

Hele lørdagen tilbragte jeg til BogForum sammen med Mona fra bogklubben. Det var mit første besøg på BogForum, og det var en stor oplevelse. Jeg blev fyldt godt op af indtryk af nye bøger, spændende oplæg også alle de mange mennesker, der også havde valgt at ligge vejen forbi BogForum.

Hos Litteratursidens stand fik jeg kortlagt min læseprofil. Jeg svarede på en række spørgsmål om, hvilke typer af bøger jeg læser, hvor jeg søger inspiration, hvordan jeg udvælger de bøger jeg læser, og udfra det kunne jeg finde min læseprofil. Og jeg er altædende. Jeg læser simpelthen alt, jeg kommer i nærheden af, og det er jo rigtig nok. Jeg kommer meget vidt omkring i mine bøger.



Jeg købte kun en enkelt bog. Og det er kogebogen Frydefulde fristelser af Sophie Dahl. Kogebogen er fyldt med lækre billeder og spændende opskrifter, og jeg glæder mig til at læse mere i den.


Mona og jeg skriver et mere fyldigt indlæg om BogForum på Bogklubben mener på tirsdag, så kig derind efter fortællinger fra BogForum 2010.

12. november 2010

Jul i Tivoli

Jeg må lige komme med et enkelt juleindlæg inden 1. december, for i dag åbner jul i Tivoli!

Jeg synes, det er så hyggeligt at komme ind i Tivoli, når der er pyntet op til jul. Jeg går rundt i mørket, ser på de mange flotte lys og dekorationer, kigger lidt i boderne og får varmen af en kop varm kakao. Jeg synes, der er noget helt magisk over den julepyntede gamle have, og særligt, hvis man kommer i hverdagene, hvor der ikke er proppet med mennesker.

Stemningsbillede fra 2009

Du kan se lidt mere om jul i tivoli her.

11. november 2010

Tak for rosen

Jeg har været til konference i dag, og blandt deltagerne var en masse af de virksomheder, som jeg samarbejder med gennem mit job.

En af deltagerne kom hen til mig og fortalte, at han og hans samarbejdspartner havde været meget glade for de brugbare svar, jeg havde givet dem på deres spørgsmål omkring forskellige europæiske lovgivninger. Han fortalte også, at det var deres indtryk, at jeg var en meget kompetent medarbejder. Jeg blev rigtig glad for rosen, og jeg voksede lige en halv meter.

Det er så dejligt at blive anerkendt for mit arbejde, og selvom både min chef og kolleger er gode til at gøre det, så er det bare noget helt andet, så det er "kunder" ude i byen, der kommer med rosen.

Selve konferencen var også rigtig interessant, og jeg fik en masse input og ideer med hjem. Så alt i alt har det været en god dag.

10. november 2010

Emily Brönte: Stormfulde Højder

November måneds bogklubsbog er Stormfulde højder af Emily Brönte.

Det var en bog, som jeg først ville læse på engelsk, men opstarten var rigtig hård, som jeg også skrev om for et par uger siden. Jeg måtte kapitulere med den engelske version og give mig i kast med den danske version, også gik det nemmere med at forstå, hvad bogen egentligt handlede om.

Stormfulde højder er en kærlighedsfortælling om den forældreløse Heartcliff, der bliver adopteret ind i en rig familie, hvor han forelsker sig hovedkulds i datteren Cathrine. Deres kærlighed slutter ikke selv om, Carthrine bliver gift med en anden.

Fortælleren i bogen er husholdersken Ms. Dean, der voksede op sammen med Heartcliff og hans to "søskende", senere blev hun husholderske i Cathrines hjem. Jeg synes, det fungerer rigtig godt med Ms. Dean som fortæller, og det giver et mere neutralt syn på fortællingen og hændelserne.

I aftes mødtes vi i bogklubben, og jeg havde lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg egentligt synes om bogen. Selve historien er egentligt ok, men den fangede mig ikke helt så godt, som første gang jeg læste bogen. Jeg synes hovedpersonerne var utroligt irriterende og barnlige, og jeg havde meget svært ved have sympati for nogen af dem. Jeg mindes, at jeg synes bogen var god, da jeg læste den sidst, men nu er jeg ikke helt så begejstret for den.

9. november 2010

Bogloppemarked

I søndags var jeg til bogloppemarked i Islands Brygge kulturhus sammen med Rikke fra bogklubben. Jeg går normalt aldrig på loppemarkeder, jeg synes tit, der er utrolig meget skrammel og ting, som jeg aldrig ville drømme om at købe.
Men endelig var der et loppemarked der tiltalte mig, for bøger kan jeg forholde mig til. Og der har formen, farven og størrelsen ikke den store betydning, altså lige udover den bog trykt med mangaprint, som jeg havde fat i, så dårlige er mine øjne ikke endnu.

Der var masser af forskellige bøger at vælge imellem. Og især bøger der havde en del år på bagen. Rikke og jeg talte om, at der var en del af bøgerne, som vi kunne genkende fra vores forældres (mødres) bogreoler, fra da vi var børn.

På forhånd havde jeg bestemt, at jeg kun måtte købe bøger af danske forfattere, så jeg har lidt at gå i gang med til min danske bogudfordring i 2011. Og det lykkedes for mig at holde mig til planen.

Jeg kom hjem med følgende bøger:


Sådan umiddelbart glæder jeg mig mest til at læse romanen af Maria Helleberg. Jeg har læst en del historiske romaner af hende, og de fleste af dem, har været rigtig gode, så det håber jeg også, at denne er.

8. november 2010

Indlæg nr. 501

I går nåede jeg en milepæl på bloggen, da jeg skrev indlæg nr. 500. Det var først i dag, jeg kom til at se det, så det bliver fejret i indlæg nr. 501.

Og lige lidt hurtig statistik over, hvad jeg egentligt har skrevet om:

Førstepladser er emnet bøger - hele 92 indlæg handler om bøger - det vil sige, at næsten hvert 5. indlæg handler om bøger.
På en flot andenplads kommer de 82 indlæg om mad, også er der også 33 indlæg om bagning. Så reelt er alt mit arbejde egentligt førstepladsen.

I den anden ende af skalaen, så har jeg kun skrevet et enkelt indlæg om blandt andet disse kategorier:
90'erne
drømme
efterår

Også kan jeg gå i gang med 499 nye friske indlæg op til de 1000 indlæg.

7. november 2010

Fustreret

Arggg, jeg er en kende fustreret lige nu. Jeg har lige været en tur i det lokale center for at se på støvler. I sig selv er det en lidt kedelig opgave for mig at købe sko og støvler, da jeg har en lang smal fod, og det kan være svært at finde noget, der passer min fod.

Men i dag kunne jeg slet ikke få de støvler, jeg endelig synes var pæne, i min størrelse. Så jeg er kommet meget tomhændet hjem fra min lille shoppingtur. Øv, så må jeg jo på den igen eller prøve med internetshopping.

6. november 2010

Nyt strik til garderoben

På forhånd havde jeg haft store forventninger til mig selv og køb af støvler og vinterfrakke i Prag. Men jeg kunne slet ikke overskue at gå i ret mange butikker samt at forholde mig til, om de støvler jeg så, nu var nogen, jeg ville have.

Så jeg måtte hurtig opgive at gå rundt i butikker og snuse, og skal jeg gå i H&M, så kan jeg sådan set ligeså godt gøre det herhjemme.

Men en af dagene stod vi pludselig foran Marks & Spencer, og med lidt pludselig opstået energi, kunne jeg lige overskue en lille tur i butikken.

Og her fandt jeg den fineste striktrøje, den er faktisk så lang, at den næsten kan bruges som kjole.


Min kæreste fandt de her benvarmere til mig, og de er ret fine.


Jeg så også de fineste strømpebukser i norsk strik i en udstilling, men de var desværre udsolgt, så de kom ikke med hjem.

4. november 2010

Hjemme igen

Så er jeg hjemme igen efter en skøn ferie i Prag. Det er en vidunderlig og meget smuk by. Det har været en meget stor fornøjelse at trave rundt i byen og se på de mange smukke bygninger, kirker og særligt de mange grønne områder.

Vi har gået rigtig meget, og jeg synes, det er den helt rigtige måde at opleve en storby på. Og ellers hoppede vi bare på en sporvogn og så byen derfra. Jeg havde ret høje forventninger til byen, inden vi tog afsted, og de blev bestemt indfriet. Byen er virkelig hyggelig og fyldt af historie.

I weekenden vil jeg have set på mine feriebilleder, også kommer der nok et billedeindlæg eller to.

1. november 2010

Rygelovens glæder

Lige et lille pip fra Prag, hvor jeg fortsat er på ferie. Den bærbare computer var med i baggagen og med trådløst internet på hotellet, så jeg kan lige skrive lidt om en af mine observationer:

Det er stadig tilladt at ryge på mange af de tjekkiske cafeer og restuaranter. Vi havde ikke lige lagt mæke til det de første par steder, vi var inde. Nu er vi blevet meget mere opmærksomme på ind enten på en ikke-ryger restuarant eller i hvert at komme til at sidde i ikke-ryger delen. Det er ikke fedt at gæsterne ved nabo-bordet pulser løs, mens jeg vil nyde min aftensmad.

Og der sendte jeg mange positive og varme tanker til den danske rygelov, der jo heldigvis forbyder rygning på arbejdspladser og dermed også de langt de fleste cafeer og restuaranter. Det er så rart, at jeg kan gå ud og ikke bekymre mig om, at nogen vil ryge, mens jeg skal spise eller bare drikke en kop kaffe.