4. oktober 2010

Tunbøffer og blogtanker

Søndag aften ville jeg stege nogen tunbøffer og lave en "salsa" af bl.a. dadler, forårsløg og mangochutney til fisken. Da jeg fandt opskriften tænkte jeg, at det her skal nok blive godt, men det blev det overhovedet ikke.

Tunbøffen havde en sær konsistens og den smagte heller ikke så godt. Salsa'en smagte egentligt godt nok, den passede bare slet ikke til fisken. Så det var en af de opskrifter, der absolut ikke skal gemmes. Og det var bestemt heller ikke en ret, som jeg ville blogge om. Nu gør jeg det alligevel, bare ikke på en rosende måde.

Oplevelsen fik mig til at tænke på, at blogmediet er meget taknemmeligt. Her ser vi kun, hvad forfatterne bag bloggen viser os, så vi ser oftest ikke den brændte mad, maden der blev en skuffelse og andre større og mindre katastrofer i køkkenet.
Til gengæld bliver den ene lækre ret efter den anden vist frem, og jeg får masser af inspiration af se billederne og læse om de forskellige retter. Også sidder jeg engang imellem og er meget målløs over, hvordan de seje kvinder dog, har tiden og overskuddet til at lave så mange forskellige retter og bagefter blogge om det. Jeg synes, det er virkelig imponerende. Samtidig kan jeg bare erkende, at jeg når ikke at blogge om alt det, jeg gerne vil. Men det er vigtigere for mig at føle en glæde ved de indlæg, jeg skriver, fremfor at jeg tvinger mig til at blogge om noget, fordi jeg synes, jeg bør.

Sådan udviklede mit indlæg sig så fra tunbøffer og sluttede af med blogs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar