16. oktober 2010

Lone Frank: Mit smukke genom

Jeg er blevet anmelder for Gyldendal af bogen "Mit smukke genom" af Lone Frank. Du kan læse, hvordan du kan blive anmelder for Gyldendal på bogklubsbloggen.

Bogen handler om den store udvikling, der er inden for forskning af gener, og hvad læger, forskere og andre kan se ud fra generne af en persons fremtidige sygdomme, personlighed og forandringer i generne. Lone Frank opsøger forskerne bag de mange spændende undersøgelser og opdagelser, og hun gennemgår en lang række undersøgelser, hvor hun finder ud af mange ting som sig selv og sine gener.

Bogen er vanvittig spændende og utrolig velskrevet. Jeg er blevet klogere på DNA, RNA, gener og meget mere. Havde jeg haft en formidler som Lone til min biokemiundervisning på universitetet, så havde jeg vist forstået lidt mere, end jeg egentligt gjorde dengang. Det var en stor fornøjelse både at læse om de mange forskellige teknikker samt om de moralske overvejelser, der er ved at undersøge menneskers gener. For hvis alle nyfødte nu får undersøgt deres genom ved fødselen, hvordan kan forældrene så udnytte denne viden? Og vil forældrene kunne skade deres barn mere end at gavne det ved denne viden.

Særligt spændende var afsnittet om det at sætte "det perfekte" menneske i verden, eller i hvert fald et barn, der ikke fødes med særligt risikable mutationer. Ideen er, at man kan fjerne mange risikable sygdomme eller egenskaber ved at lave ægsortering i forbindelse med reagensglasbehandlinger. Man gør det allerede i dag ved særligt kritiske sygdomme, men det at man nærmest kan fravælge fx børn med blå øjne, virker helt grotesk i mine øjne. Det er en bog, der stiller mange kritiske spørgsmål til menneskets gøren og laden, og der bliver behov for mange flere kritiske spørgsmål fremover.

Alt i alt en bog, som jeg er rigtig glad for at have læst på et område som jeg ikke har skænket mange tanker, men som er vigtigt for mig som menneske.

5 kommentarer:

  1. Sikke en skøn blog du har dig her! Jeg melder mig straks som fast læser! :-)

    SvarSlet
  2. Fedt at du har anmeldt den! Jeg har kigget meget nysgerrigt på den og har overvejet at ønske mig den i julegave :-)

    Lidt ærgerligt at man skal have en Fjæsbogprofil for at blive anmelder for Gyldendal, men så må jeg bare nyde at læse om jeres oplevelser :-)

    SvarSlet
  3. Susan K: Tak for rosen og velkommen til :)

    Piskeriset: Jeg vil varmt anbefale bogen, den giver rigtig meget at tænke over.
    Du kan også melde dig som anmelder på en side på Gyldendals hjemmeside, det er bare nemmere at følge med via Facebook, hvornår der er nye bøger.
    Siden er: http://www.gyldendal.dk/artikler/bliv-anmelder

    SvarSlet
  4. Den lyder godt nok spændende, det lyder vitterligt som en bog jeg burde få fingrene i.

    Og så kan jeg se i din tæller at du har nået dine 52 bøger på et år i god tid.

    Det er temmelig imponerende!
    :)

    SvarSlet
  5. Sacha: Det er en rigtig spændende bog, og jeg tror, du vil kunne lide den.
    Ja, jeg er næsten i mål med bogudfordringen for i år, men jeg har også haft masser af tid til at læse i, også bliver der jo til en del bøger.

    SvarSlet