4. september 2010

Oh happy day

I dag har stået i kærlighedens tegn. Jeg har nemlig været til bryllup hos min kollega Louise, og det var en dejlig oplevelse. Der var masser af glade mennesker, flotte kjoler, dejlig mad og skønt solskin.

Solen skinnede smukt fra en skyfri himmel, mens to kolleger og jeg kørte op til kirken. Louise var iført en smuk smuk kjole, og hun var en meget bedårende brud. Der var en rigtig god stemning i kirken, og en sommerfugl havde forvildet sig derind, og det var meget smukt som den fløj rundt i sollyset.

Efter vielsen var der reception med masser af lækker mad og en skøn bryllupskage. Jeg har aldrig været til et bryllup med reception før, men jeg synes det er en rigtig god ide, for så kunne vi, der ikke er inviteret med til middagen i aften også være med til at fejre lidt mere end kun i kirken.

Jeg blev sendt hjem med en besked om at prikke til lidt min kæreste, så mine kolleger havde flere bryllupper at komme til. Så nu er der prikket, og om det virker, vil tiden jo vise.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar