8. september 2010

Margit Sandemo: Dæmonens bjerg

Dæmonens bjerg er bog nr. 41 i Sagaen om Isfolket, og nu nærmer kampen mod slægtens onde stamfader sig med hastige skridt.

Bogen er den bedste, jeg indtil nu har læst i sagaen. Og igen sådan en bog, hvor jeg slet ikke kunne stoppe med at læse, da jeg først gik i gang.
Hele slægten - både de levende og døde - bliver samlet, og det er virkelig rørende at læse om den glæde slægten føler over at blive samlet. Samlingen sker i dæmonens bjerg, og bjerget og dets indbyggere er meget levende beskrevet, så jeg havde en film kørende for mit indre øje af handlingen, mens jeg læste bogen. Slægten fortæller, hvad de ved om det onde, og deres oplevelser med den onde stamfader, og alle bliver klogere, og det var meget spændende og intense fortællinger.

Desværre slutter bogen lidt brat, og nu vil jeg bare læse mere. Jeg er nr. 9 i køen på biblioteket til bog nr. 42, så måske bliver jeg nødt til selv at købe den næste bog, hvis jeg ikke kan vente så længe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar