26. september 2010

Elektra

Fredag aften var min kæreste og jeg til forpremiere på teaterstykket "Elektra" på Edison. Elektra er bygget over en græsk (tror jeg) tragedie, hvor Elektras far bliver dræbt af moderen og hendes nye kæreste, og Elektra vil have hævn.


Stykket er sat sammen af skuespil, dans, lysshow og musik, og for mig blev det for mange indtryk på en gang. Skuespillet var rigtig godt, og særligt Marijana Jankovic, der spiller Elektra leverer et rigtig godt skuespil.  Men det var for intenst med fuld knald på scenen hele tiden. Jeg kunne godt have brugt mere tid til at følge udviklingen i historien og et par scener mere til afslutning. 


Jeg var meget godt underholdt den time, stykket varede, men det var for rodet, og som om, at instruktøren ville alt for mange ting på en gang, uden at gøre det hele færdigt. Stykket får 3 ud af 6 stjerner af mig. 

3 kommentarer:

  1. Hej Anette. Jeg er ked af at det lige var i fredags du skulle se stykket, da det var en katastrofe, stort set alt det tekniske gik galt + nogle fejl med replikker. Heldigvis havde vi en fantastisk premiere lørdag :)

    SvarSlet
  2. Hej Anette
    Jeg var også inde og se forestillingen i fredags.
    Og synes der skete lidt for mange ting på meget kort tid.. men jeg blev godt underholdt af mange smukke billeder, go historie og ikke mindst af Marijana Jankovic som spiller en fantastisk ELEKTRA hun er rørende, stærk og utrolig smuk. Har set hende spille nogen gange nu og synes hun er en meget dygtig ung skuespillerinde. Jeg var også posetiv overasket over Andre Babikian som man jo kender fra (Livvagterne)han spiller også rigtig godt på Teater.
    Alt i alt en forestilling jeg godt kan anbefale folk at gå ind og se.

    Birgitte Strøm

    SvarSlet
  3. Anonym: Det er godt at høre, at I havde en god premiere lørdag aften, det er jo det, der tæller.

    Birgitte: Jeg er helt enig i, at Marijana Jankovic spillede rigtig godt, og jeg synes, at skuespillet var rigtig godt hele vejen rundt.

    SvarSlet