28. august 2010

Jubilæum

I dag er det et år siden, min kæreste og jeg startede aktivt op i fertilitetsbehandling. På den dag tog jeg de allerførste hormoner i det første reagensglasforsøg. Det er ikke lige frem noget, der er værd at fejre, da der stadig ikke er kommet et positivt resultat ud af anstrengelserne.

Det er længe siden, jeg har skrevet om processen og alle mine tanker omkring vores situation her på bloggen, og det er fordi, at der været stilstand i mit sind omkring det. Jeg har holdt sommerferie fra behandlinger og forsøgt at pakke alle de grimme og negative tanker langt væk, også give mig selv et par måneder uden bekymringer om, hvorvidt vi nogensinde bliver forældre. Jeg synes, det er lykkes ret godt, og jeg har også fået et håb tilbage om, at det skal nok lykkes.

Men nu hvor det sidste forsøg i offentligt regi nærmer sig, så kommer alle de negative tanker tættere på igen. Lige nu kan jeg slet ikke overskue at tænke på, hvis det nu ikke lykkes, hvad skal der så ske?

Nu vælger jeg gå ind i dette sidste forsøg med en total naiv forhåbning til, at nu er det nu, det lykkes, og at til næste sommer skal vi være forældre. Nu må det være vores tur!

2 kommentarer:

  1. Jeg håber og krydser fingre for at I denne gang bliver velsignet med et skønt lille barn!
    Jeg prøvede selv for en del år siden med min ex at blive gravid. Vi prøvede i tre år. Så jeg kender frygten for om man nogensinde bliver mor, omend vi ikke nåede til hormonstadiet.

    SvarSlet
  2. Tak for de krydsede fingre :)

    SvarSlet