3. august 2010

Gaver

Da jeg holdt min fødselsdag i lørdags, fik jeg en masse fine gaver, som jeg vil dele med jer:

Fra bogklubben fik jeg en orange Fyrkat grill, som jeg havde ønsket mig. Jeg havde helt glemt, at jeg i forsommeren havde blogget om den, men det havde bogklubben ikke glemt. Den er så fin, også passer den til vores sofa :)

Der er også nye ting til køkkenet. Af mine forældre fik jeg en sauterpande, og jeg glæder mig til at tage den i brug, så vi kan få dampede panderetter. Mine søskende gav mig en minihakker, så jeg kan lave smoothies, blendede supper og andet godt igen, efter at jeg ødelagde vores gamle blender.

Et billede med gaver fra flere veninder: En øjenskygge fra Nilens Jord; øreringe og halskæde fra Pilgrim, som min venindes 2-årige datter havde udvalgt og en løbe t-shirt.

Og lidt til læsehesten: Kogebogen "Suverænt sund og nemt" som jeg har kigget på flere gange. Jeg har endnu ikke læst i den kun set lidt billeder, og det ser spændende ud. Der var også en bog i Sagaen om Isfolket til mig, min søster havde udvalgt nr. 31, da jeg bliver 31 år.

Fra min kæreste fik jeg et par solbriller. Jeg har længe gået og sukket efter nye solbriller, og heldigvis var min kæreste frisk til at købe mig et par.

Jeg er meget glad for alle mine gaver, de er brugbare, og lige hvad jeg kunne tænke mig. 

2 kommentarer:

  1. Åhhh, det er så skønt med gaver!
    Hermed et forsinket tillykke med fødselsdagen :)

    SvarSlet
  2. Det er dejligt med gaver, og jeg er meget glad for alle mine gaver.
    Tak for din hilsen :)

    SvarSlet