5. august 2010

Fødselsdagsmenuen

I lørdags holdt jeg min fødselsdag, og jeg havde inviteret familien til brunch og efterfølgende veninder til boller og kagemand.

Først kommer der billeder fra brunchen. På første billede er der græsk yougurt med müsli og honning - og en økospegepølse med urter fra Netto, som jeg virkelig vil anbefale.

Her har vi bl.a. brunchboller, dejen hævede i køleskabet natten over, så der ikke var så meget stress på lige inden brunchen.


Røræg og bacon


Og til slut pandekager og blinis med laks. Jeg bagte både pandekager og blinis dagen før, og igen var det et klogt valg for at undgå alt for meget stress lørdag formiddag. Rugbrødet var også hjemmebag fra et par dage før.



Om eftermiddagen serverede jeg fødselsdagsboller og kagedame. Jeg er vokset op med vandbakkelseskagemand/damer, så derfor var det sådan en, som min søster lavede til mig.

Kagedamen blev pænt pyntet med slik og hår. Min kæreste var meget sjov og gav "mig" hår under armene og på benene. 

Fødselsdagsbollerne


Hvis I vil have opskrifter på noget af det, så må I lige skrive det i kommentarfeltet, så skal jeg nok skrive dem ind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar