7. juli 2010

J. D. Salinger: Griberen i rugen

"Griberen i rugen", eller "Forbandede ungdom" som bogen tidligere hed, er juli måneds bog i bogklubben.

Bogen handler om teenageren Holden, der er blevet smidt ud af hans skole. Man følger Holden i nogle få dage af hans liv, mens han samtidig fortæller hans livshistorie. Jeg kan godt lide denne blanding af nutid og datid, det giver en masse oplysninger og historier på kort tid.

Det er herligt med jeg-fortælleren til en afveksling. Holden kommer med små kommentarer og anekdoter til fortællingerne, og det giver et helt andet form for liv til bogen, som en 3. personsfortæller ikke kan give på samme måde.

Bogen er godt skrevet, sproget flyder let, og det er enkelt at læse bogen. Holdens historie er interessant at læse, og jeg kunne nikke genkendende til flere af hans tanker om at være teenager og finde ud, hvad han egentligt skal gøre med livet. Jeg synes, at den gamle titel på bogen "Forbandede ungdom" passer meget bedre til bogen, da det virkelig er en forbandet ungdom, bogen handler om.

2 kommentarer:

  1. Titlen "Griberen i rugen" virker bare overhovedet ikke! Ved ikke hvorfor, for det er jo en direkte oversættelse af den engelske titel, "Catcher in the rye", som jeg synes fungerer fint.

    Jeg kendte faktisk slet ikke noget til handlingen i bogen, men har hørt titlen omtalt i en række film osv., så det var interessant at få lidt mere at vide. Tror, den kommer på min liste over klassikere, der skal tygges igennem ved lejlighed.

    SvarSlet
  2. Ved bogklubsmødet viste det sig, at jeg vist ikke havde så grundig i min læsning af bogen, for en af de andre havde fundet en passage, hvor "Catcher in the rye" er nævnt, så den engelske titel giver god mening.
    Jeg synes, sproget gjorde bogen let af læse, så jeg behøvede ikke tygge mig igennem den på den hårde måde.

    SvarSlet