12. juli 2010

500 days of Summer

Lørdag aften var det tid til kærestekvalitetstid. Vi så filmen "500 days of Summer". Jeg havde frygtet en sukkersød kærlighedshistorie, men heldigvis blev jeg positiv overrasket. Filmen handler om kærlighed, men ikke sukkersød kærlighed på film, derimod den helt almindelig kærlighed, som almindelige mennesker oplever.

Historien er klassisk, fyr møder pige og sød musik opstår. Jeg er helt vild med de mange scener fra de mange første dates, parret er på. Det var så sødt og hyggeligt, og de er blandt andet i IKEA, et ret modigt sted at tage på 1. date, hvis man har mit temperament i forhold til storcentre og mange mennesker. Min kæreste og jeg sad og tænkte tilbage på dengang, vi gik på dates og lærte hinanden at kende. Det var en hyggelig tid.

Filmen viser mange små klip fra de 500 dage med Summer i vilkårlig rækkefølge. Det er meget skægt at vide, hvad der sker senere i de 500 dage, mens en scene fra starten af de 500 dage bliver afspillet.

Filmen var god og overraskende, og med lidt mere morale og på hjerte end normale kærlighedsfilm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar