31. maj 2010

Bøgerne læst i maj måned

Så gik endnu en måned, og det er tid til at gøre status over hvilke bøger, jeg har læst.

I denne måned har jeg læst 7 bøger, og det er ret godt klaret, synes jeg selv. Bøgerne er:

  • Morten Ramsland: Hundehoved
  • Min bedstemors historie
  • Jo Nesbø: Kakerlakkerne
  • Sophie Kinsella: Mine hemmeligheder
  • Jussi Adler-Olsen: Kvinden i buret
  • Margit Sandemo: Tavse stemmer
  • John Jakes: Nord og Syd
Mange af bøgerne har været rigtig gode og flere af dem har overrasket mig meget. 

Hundehoved har jeg aldrig fået skrevet om, men jeg synes, den var meget underholdende og fortalte en sjov og underfundig historie om en familie. Jeg læste Hundehoved samtidig med Min bedstemors historie, og til tider fik jeg blandet det lidt sammen, når der pludselig var så mange bedstemødre i spil. Og Min bedstemors historie rørte mig virkelig, og den fik mig til at tænke meget på begrebet familie og især min egen familie.

Kvinden i buret var vanvittig spændende, og jeg har lige lånt den anden bog i serien. Nord og Syd var virkelig en overraskelse, jeg havde ikke forventet det store, men jeg var godt underholdt hele vejen igennem. 

Tavse Stemme var den 39. bog i Sagaen om Isfolket. Endnu en gang en underholdende og til tider uhyggelig bog, der blev afsluttet med tvist, jeg ikke lige havde set komme. 

2 kommentarer:

  1. Du har godt nok været flittig! Jeg har lige opdaget, at jeg har Kvinden i buret stående, så nu kan jeg snart komme i gang med serien, som alle roser højt :-)

    Har du læst alle bøgerne i serien Sagaen om Isfolket?

    SvarSlet
  2. Glæd dig til "Kvinden i buret". Det var en virkelig spændende og underholdende bog. Jeg er i gang med Fasandræberne lige nu, og den er meget fangende og lidt skræmmende.

    Jeg har læst op til bog nr. 39 i Sagaen om Isfolket ud af 47 bøger. Jeg venter på, at biblioteket får flere bøger hjem.

    SvarSlet