31. oktober 2009

Rejer i krydret kokossovs

Jeg har en stor kærlighed til mad, hvor jeg har muligheden for at bruge krydderier, som jeg normalt ikke bruger.

Fredag aften lavede jeg en omgang rejer i en krydret kokossovs, opskriften stammer fra Suveræne Successer, en af mine yndlingskogebøger.

Løg, hvidløg, chili og ingefær snittes:


Krydderierne i retten var gurkemeje, kanel, nelliker, korianderfrø og lauerbærblade



Løg, hvidløg, chili og ingefær svites i olie, og krydderierne blandes i, og en dejlig duft bredte sig i køkkenet. Kokosmælk og vand blev tilsat og sovsen kogte.



Rejer og citronsaft blev tilsat til sidst, og duften var fortsat himmelsk.
Jeg serverede ris og en kølig hvidvin til rejerne.



Sovsen smagte fantastisk, og var lige lidt til den stærke side, men risene dæmpede chilieffekten lidt. Rejerne var lidt smagsløse i forhold til den krydrede sovs. Så når jeg engang laver sovsen igen, bliver det med svine- eller kyllingkød, som kan koge sammen med retten og få smag.

Elsebeth Egholm: Selvrisiko

Bogen er nr. 2 i serien om journalisten Dicte, der bor i Århus med hendes kæreste og datter. Jeg har også lige læst den første bog Skjulte fejl og mangler

Denne bog starter med en storbrand på en skole og hos Dictes nabo. Næste dag finder Dictes datter liget af en kvinde, der viser sig at være i familie med Dictes nabo. Dicte dækker opklaring af mordet gennem hendes arbejde, og pludselig bliver hun selv truet på livet.

Bogen er meget bedre end den første bog, som jeg synes var for rodet med både en krimidel og en stor del med 3 kvinders aktuelle problemer, og det blev alt for meget for mig. I denne bog er der meget mere vægt på krimidelen, og jeg kan godt lide, at Dicte bliver inddraget i historien både som journalist og som person. Samtidig giver det en god modvægt til Dictes historie, at man følger politibetjenten Wagner og hans forhold til Dictes veninde Ida Marie.

Jeg synes, Elsebeth Egholm laver en god skildring af de forskellige personers oplevelser og håndtering af de forskellige ting, de oplever i bogen. Og jeg er glad for at bogen er skrevet sådan, at man følger de forskellige personer på skift.

Blogfernisering

Torsdag aften var jeg til fernisering af bloggen Monalogen

Det var en hyggelig aften, hvor der blev skålet i Asti, og værtinden serverede hjemmelavede æbleskiver, og ja æbleskiver og Asti smager udemærket sammen.

Jeg fik tips til at tage billeder af mad, så blitzen ikke gør hele billedet hvidt. Vi talte meget om forskellige applikationer til blogs og forskellige blogs, som vi hver især læser.

Snakken var også omkring tøj, smykker, palietter og fyre, som den gør, når kvinder er samlet. Alt i alt en meget hyggelig aften.

29. oktober 2009

Champignonsuppe

Dagens ret er en dejlig champignonsuppe.

Champignonsuppe er meget let og hurtig at lave, og sådan nogle retter kan jeg godt lide.

Champignon snittes og brunes, boullion og lidt fløde tilsættes og det bringes i kog. Smag til med salt, peber og lidt muskatnød. Også er der suppe med lidt bacontern :)


Blog-fernisering

I aften skal jeg til fernisering af en helt ny blog:

Monalogen åbner, og det skal fejres, og jeg er glad for at have fået en af de eksklusive invitationer.

Jeg glæder mig til en aften med Asti og en let anretning, hvad end det så byder på.

28. oktober 2009

Vintertid

Jeg er blevet ramt meget hårdt af vintertid i år.

Jeg kører stadig efter sommertiden:
  • Jeg vågner før mit vækkeur ringer, og det er altså tidligt at vågne før kl. 6 af sig selv.
  • Jeg er overbevist om, at jeg er for sent på den, når jeg cykler på arbejde, da det er ved at blive lyst.
  • Jeg er klar til at gå hjem fra arbejde kl. 14, da jeg er meget træt på det tidspunkt
  • Når kl. er 18, føles det som om, at kl. mindst er 20
  • Og i skrivende stund nu kl. 21.40 er jeg meget klar til at gå i seng
Det må da blive bedre, og ellers kan jeg se frem til marts, hvor sommertiden vender tilbage.

Skindstegt laks med kartoffel-citron fad

Så er det blevet min maduge igen, så nu er det tid til madindlæg igen på min blog.

Mandag var en nem dag, da min kæreste havde lavet en kæmpe gryde kødsovs i søndags, så der var rester til mandag.

I går tirsdag kastede jeg mig igen over grønsager, knive, potter og pander.

Jeg lavede laks stegt på panden. I lang tid bagte jeg laksestykkerne i ovnen, men fisken bliver meget mere lækker, når den bliver stegt på panden.


Laksen på panden

Til laksen lavede jeg et kartoffel-citron fad. Fadet bestod af kogte kartofler, grønne linser, citron skåret i små trekanter, lidt peberfrugt og kapers. Ideen med fadet er vist god nok, jeg synes dog ikke, at den var helt god i praksis. Jeg vil gerne have haft, at kartoflerne var varme, og det er ikke til at skære varme kartofler i stykker. Så det bliver ikke et fad, jeg prøver igen.
Men flot så det ud sammen med laksen:


Kartoffelfadet med laks

Som det grønne eller i dette tilfælde orange tilbehør havde jeg lavet en gulerodsalat. Gulerødderne var blandet med lidt nødder og kerner, og det gav gulenødderne er pift. Jeg kan ikke lide rosiner, som typisk bliver brugt sammen med gulerodssalat, så det dejligt at prøve noget nyt. Og det bestemt ikke sidste gang, jeg laver denne gulerodssalet.


Gulerodssalat

27. oktober 2009

Elsebeth Egholm: Skjulte fejl og mangler

Jeg har hørt flere rose Elsebeth Egholms krimiserie om journalisten Dicte, så jeg har besluttet mig for at læse serien.

Den første bog i serien er dels en krimi og dels en fortælling om tre kvinder i slutningen af 30'erne og deres problemer med kærlighed, børn og sygdom.

Krimidelen i bogen har udspring i, at Dicte finder et dødt spædbarn i en kanal i Århus. Herfra hvirvles Dicte ind i opklaringen af sagen gennem hendes arbejde som journalist. Dicte får også en personlig rolle i forhold til sagen, da hendes ene veninde er jordemoder og den anden veninde er højgravid, og det er blandt disse tre kvinder, man følger en række personlige problemer.

Jeg synes, krimidelen i bogen er spændende, og Elsebeth Egholm formår at holde spændingen bogen ud. Til gengæld er jeg ikke begejstret for alle de personlige fortællinger, der er om Dictes to veninder. Historierne fylder for meget, og det bliver nærmest for intents. Til gengæld er jeg meget begejstret for Dictes personlige historie dels om hendes barndom og om hendes nuværende liv. Jeg synes det giver bogen noget nærvær og følelse.

26. oktober 2009

Khaled Hosseini: Drageløberen

I bogklubben læste vi "Under en strålende sol", og den var jeg meget begejstret for. Så jeg fik hurtigt fingerne i Drageløberen hos en veninde.

Drageløberen starter i Kabul med de drenge Amir og Hassan. Amir er en rigmandsdreng, og Hassans er søn af familiens tjener. De to drenge er bedste venner, men det er ikke et venskab som Amir sætter ord på eller regner for noget. Hassan til gengæld sætter stor pris på venskabet og vil gøre alt for Amir.

I Kabul er drageflyvning en stor ting, og Amir og Hassan er rigtig gode til det, så gode at de en dag vinder en stor konkurrence. Denne dag ændres Amir og Hassans venskab for altid, da Amir ikke redder Hassan fra en frygtelig forbrydelse. Krigen med russerne bryder ud, og Amir og hans far rejser til USA, og Amir og Hassans veje skilles.

Bogens handling bliver beskrevet ud fra Amirs hverdag, og hvad han oplever. Man følger Amir's liv på godt og ondt, og man kan se direkte ind i Amir, og hvordan de forskellige oplevelser påvirker ham. Jeg er glad for, at der sker en udvikling med Amir gennem bogen, og at han tager en beslutning om at gøre noget og hjælpe andre, i stedet for bare at se på og være en kujon.
Jeg er meget begejstret for Khaleds måde at skrive på. Sproget er fantastisk, og den kontante måde hændelserne bliver beskrevet er meget hård og kold. Hændelserne bliver ikke pakket ind i følelser, floskler eller mange ord, de sker bare. Jeg sad flere gange og nærmest råbte nej over noget af det, der skete, for så ond kan verden da ikke være. Døden bliver flettet ind i samtaler mellem to personer, og sandhederne bliver sagt på en nøgtern og nøgen måde, som er meget barsk og reel.




25. oktober 2009

Julie & Julia

I dag var jeg i biografren med et par veninder til Store Biografdag. Vi så filmen Julie & Julia. Filmen handler blandt andet om kærlighed til madlavning, og da jeg læste anmeldelser af filmen, var jeg helt sikker på, at det var en film, jeg gerne ville se.                          Meryl Streep spiller den amerikanske kvinde Julia Child, der flytter til Paris i starten af 1950'erne. Her lærer hun at lave fransk mad, og hun elsker det. Hun møder to franske kvinder, der er i gang med at skrive en kogebog om fransk mad til amerikanske kvinder. Og Julia kommer med i projektet, der ender med kogebogen 'Mastering The Art of French Cooking'.
Denne historie flettes sammen med en historie i år 2002 om Julie Powells, der bor i New York, og som mangler en stor udfordning i hendes liv. Hun elsker at lave mad, og hun sætter sig for at lave alle 524 opskrifter i Julia Child's kogebog på et år og skrive en blog om det.

Filmen var meget underholdende med gode grin og en fin historie. Filmen er fint lavet med gode skift mellem de to historier, og man oplever, at de to kvinder går gennem de samme faser af opstartens glæde, en nedtrykthed midt i og glæden ved at nærme sig en afslutning. Filmen gav mig også masser af inspiration til madlavning, og jeg har aldrig afprøvet det franske køkken og slet ikke med masser af smør.

Weekendens bagning

For tiden bager jeg en masse, og sådan var det også i går.

Jeg er i gang med at eksperimentere med forskellige former for grovbrød, hvor jeg blandt andet har afprøvet langtidshævning og forskellige meltyper. I går brugte jeg en opskrift fra Politikens Storebagebog på et firkornsbrød. Der laves en fordej af gær og grahamsmel, der står og gærer. Samtidig laves en grød af forskellige mel- og korntyper.

Det hele æltes sammen, og dejen hæver til dobbelt størrelse. Og efter hævningen kunne jeg vist godt bruge en større skål.


Den hævede dej

Jeg lavede boller af dejen, og de hævede til ca. dobbelt størrelse, og de blev bagt.


De færdige boller

Jeg bagte også pizzasnegle, så vi har noget nemt til madpakkerne. De er lavet af en grov dej, og fyldet er tomatpure med løg, pølser og revet ost.


Pizzasnegle

Til slut bagte jeg en omgang cookies efter et stort ønske fra min kæreste. Cookies'ene er med chokolade og nødder.


Cookies før bagning


Cookies klar til te og en god bog

Vintertid og søndag

Så er vi skiftet til vintertid. Det er ikke noget, jeg har set frem til. Jeg kan ikke lide, at det bliver mørkt kl. 17 i dag. Og det der lys om morgenen, ja der går 14 dage, også er det ligeså mørkt kl. 7, som det var i går.

Fordelen ved at skifte til vintertid må være den ekstra time, jeg har fået til min søndag. Jeg har ikke sovet den ekstra time væk. Jeg vågnede kl. 6.20 vintertid, og beslutede at jeg ikke skulle sove mere. Så jeg læste til kl. 7, hvor jeg dels var meget sulten, og min kæreste snorkede så højt, at jeg nærmest blev blæst ud af soveværelset, også kunne jeg ligeså godt stå op.

Dagens program står på en løbetur, biograf med et par veninder, Forbrydelsen II og hygge med min kæreste.

23. oktober 2009

Vender 90'erne tilbage.

 Ditte Geise har skrevet en bog om 90'erne - Det sjove årti. Jeg har ikke læst den, kun en anmeldelse i Politiken og hørt et interview med hende i Køter på P3. Ditte forudser, at 90'erne vender tilbage, eller i hvert fald det gode fra 90'erne, men hvad er det gode fra 90'erne?

Jeg var 11 år, da vi trådte ind i 1990, og 20 år da vi sprang ind i år 2000. For mig er 90'erne synonym med at være teenager, skabe min egen identitet, få solide venskaber, møde den første kæreste, få øjenene op for musik og til slut at flytte hjemmefra.

Særligt delen med musik og venskaber har været vigtig for mig. Heldigvis er venskaber tidsløse, så dem vil jeg ikke skrive om her.

90'er musikken må gerne vende tilbage, for den bringer mange gode minder frem. I dag er jeg meget ked af, at jeg ikke længere har mine Absolute Music 4 og 7, for der var altså nogle geniale numre på, og hørte jeg dem var jeg retur i barndomsværelset.
I 8. klasse var jeg et smut omkring noget hollandsk techno såsom bands 24/7 og Two Unlimited, og det er da lidt skræmmende, at jeg kan huske, hvad de hedder. Og Haddaway med "What is love" var jeg også meget begejstret for.
I 9. klasse havde Poul Krebs et stort hit med "Sådan nogen som os", og der startede et langt "venskab" med den gode Poul. Boybands var jeg også omkring, og det var særligt det irske band Boyzone, som jeg faldt for, og jeg fik trukket min søster med i besættelsen.
Alanis Morissette udgjorde soundtracket til mit år i 10. klasse, og hun var en kunstner som alle i klassen hørte og kunne samles om. Til trods for at min folkeklasseklasse var bestod af meget ens mennesker, så var det med musikken et springende punkt.

Og et eller andet sted midt i alt dette faldt Green Days Dookie album ind med Basket Case, som jeg elskede.

I gymnasiet hørte vi Blurs Song 2 i frikvarterne, og mine veninder og jeg hørte Kim Larsens Mig og Molly til forfesterne, inden vi tog op Crazy Daisy og dansede til technomusik, som jeg i dag overhovedet ikke kan huske. Jeg kan kun huske, at vi drak meget Vodka Kurant med sprite og Southern Comfort og Sprite, mens der var gang i røgmaskinen på dansegulvet.

Og ja, jeg kan vist ikke nævne 90'erne uden at skrive lidt om tøjet. Jeg husker bedst tøjet fra gymnasiet, og det var blandt andet kjolen udenpå et par bukser og sko/støvler med meget tykke såler. Min veninde og jeg havde også vores uniform bestående af en blå addidas sweater, sorte bukser med svaj og igen skoene med tykke såler.

Som jeg sidder og skriver, dukker uniformen fra folkeskolen med meget højtaljede jeans og en stor t-shirt nede i jeans'ene pludselig op i min hukommelse. Det var nærmest det eneste tøj, man kunne finde ude midt på den jyske hede. Det var meget nyt, da ONLY pludselig kom med deres bluser med ONLY-trykket midt på brystet, og de var jo stramme og farverige.

Jeg ville gerne vise et par billeder af noget af tøjet, men jeg kan ikke finde nogle brugbare, så I må forestille jer det.

Til sidst lige en et par ord om blade, tv og radio i 90'erne. Jeg læste mange Mix og Vi Unge, og senere på gymnasiet Chili og Tjeck. Hvad der egentligt fangede mig, kan jeg slet ikke huske. I tv kan jeg særligt huske Puls-programmerne på TV2 med Alex Boisen, hvor han spillede musikvideoer.

Og til slut en stor hyldest til Det elektroniske barometer, som dengang blev spillet på P4, her hørte jeg ny og anderledes musik, og hørte beretninger om unge med andre problemstillinger end mig selv. Det elektroniske barometer kan bringe os tilbage til 2009, for det radioprogram holder jeg stadig meget af.

Margit Sandemo: Hunger

I Margit Sandemos serie Sagaen om Isfolket har jeg netop læst Hunger, som er bog nr. 32 ud af 47.

Jeg startede med at være godt og grundig forvirret. Jeg læste de tre forrige bøger i starten af september, og jeg kunne kun huske hovedtrækkene af historierne. Så hvordan det var familieforholdene var, og hvor de forskellige familier boede, kunne jeg slet ikke huske.

Bogen vil ikke gå over i historien, som en af de store fortællinger i Sagaen om Isfolket. Det er en fin lille kærlighedshistorie om den rige, kloge Isfolkemand Christoffer, der møder en fattig forhutlet kvinde Marit, som han redder, og kvinden forelsker sig i manden. Historen minder meget om, da Hilde og Mattias mødte hinanden i bog 8, og jeg følte, at fortællingen var en form for genbrug.

I slutningen af bogen fortælles der lidt om Vanja, en personlighed jeg forventer meget af. Og den næste bog handler om Vanjas barndom, og den glæder jeg mig til at læse, selvom den sikkert bliver meget uhyggelig.

21. oktober 2009

Kemi

"Du er da ret god til kemi?" spurgte en veninde mig for et dage siden. Jo, det skulle jeg da mene med en universitetsuddannelse i kemi i baggagen. Men jeg må konstatere, at kemi på formel, reaktions- og synteseniveau ligger meget langt væk.

I dag har jeg været til konference om grøn kemi. Det ene oplæg handlede om enzymer og reaktionskinetik, og jeg er helt sikker på, at jeg engang har haft undervisning i rigtig meget af det oplægsholderen fortalte om, men det lå meget godt skjult i min viden om kemi.

Bare at se simple organiske reaktioner var nærmest en åbenbaring for mig, for det var jo det, jeg lærte i organisk kemi for næsten 10 år siden. Desværre har jeg ikke rigtig brugt det siden dengang på universitetet, og det er ærgeligt, for jeg synes, det var og er rigtig spændende. I dag bruger jeg min kemiske uddannelse på et meget overordnet niveau i mit job, men det kunne være sjovt at nørde lidt mere engang imellem.

Jeg må have gravet den organiske kemibog op af kælderen, så jeg kan læse lidt om hydrolyse, estere og synteser.




 

20. oktober 2009

Ingen sjæl


Ingen sjæl!

Hvordan defineres sjæl i et kvarter og i lejligheder?

Flere arkitekter har udtalt, at der ikke findes sjæl i Ørestaden, og jeg har fået flere kommentarer om, at der ikke findes sjæl i nybyggede lejligheder med store rum og masser af vinduer, som den jeg bor i.

Jo her findes sjæl her i Ørestaden. Det er bare en helt anden sjæl end i de gamle københavnerkvartere. Jeg føler, at her er en følelse af provins på den gode måde med åndehuller, ro og masser af luft og samtidig med alle de kulturelle, indkøb og skæve muligheder som København byder på.

Og lejlighederne i sig selv. Jo her er sjæl, det er bare en helt ny og frisk sjæl, der vokser med lyset og de store rum.
.

18. oktober 2009

Søndagslæsning

I dag var Politiken fyldt med gode artikler:

Kulturtillæget havde en stor artikel om Ole Thestrup, et portræt af Stella McCartney og selvfølgelig Nynne. I Rejsesektionen, var der en artikel om Nordindien med flotte billeder. Mad-tillægget havde en artikel om den nye madfilm Julia&Julia. Også var der et ekstra tillæg fra COVER med efterårsmode og flere artikler, som jeg ikke har nået at læse endnu.


Ugens mad

Kort og godt billeder af maden, som jeg har lavet i denne uge:


Jordskokkesuppe fra God mad let at lave - næste gang prøver jeg den fra Suveræne Succeser



Skinkeschnitzel med chiliovnkartofler, champignonsovs og grønne bønner



Pitabrød med hjemmelavet falafel.
Falafelerne blev lidt tørre, så det krævede meget dressing at komme igennem pitabrødet.

Og i dag har jeg lavet pizza med skinke, champignon og frisk mozarella,
men jeg var så sulten, at jeg glemte at tage et billede.

Islands Brygge i efterårsklæder

Jeg gik en tur på Islands Brygge i det fine efterårssolskin og fangede lidt efterårsstemning.



Fisketorvet og de nye bygninger i solnedgang


Islands Brygge



København set fra Islands Brygge


Genskær - fang lyset


Regnbue, der tyder på guld i biblioteket

Husmoraktiviter

I denne weekend har jeg haft gang i mange husmoraktiviteter, som jeg vil kalde dem.

I går tilbragte jeg flere timer i køkkenet, mens jeg var alene hjemme, så jeg hyggede mig med masser af musik på P3. Jeg bagte pølsehorn og ingefærsmåkager. Småkagerne er så hårde, at de skal dyppes i te, og det er hyggeligt.



Dagens nye ting var at lave marmelade. Jeg har aldrig prøvet at lave marmelade før, så det spændende at prøve. Og det er bestemt ikke sidste gang, jeg vil lave marmelade. Bare duften af krydderier og farverne af de forskellige frugter gjorde det til en god oplevelse.
Jeg lavede en marmelade med æbler, kanel og kardemomme og en med æbler, pærer, blommer, kanel og ingefær. Og her er gryden med æble-kanal-kardemommemareladen, det duftede fantastisk. Og et billede af det færdige resultat.




 
I dag har haft gang i symaskinen. Jeg har gjort vores gardiner i soveværelset en halv meter kortere, da de gik ned over radiatoren, og dermed kom varmen ikke rundt i rummet. 
Arbejdsprocessen var: Ned med gardinerne, klippe en halv meter af, ligge dem op og sy, vask i vaskemaskinen, tørre og op igen. Og resultatet er fint, og nu et varmt soveværelse.
 

17. oktober 2009

Khaled Hosseini: Under en strålende sol

Under en strålende sol foregår i Afghanistan, hvor man følger de to kvinder Mariam og Laila. Mariam vokser op i 60'erne sammen med hendes mor i et fattigt område. Da moderen dør, bliver hun gift med en meget ældre mand og flytter til Kabul. Fra midt i 1970'erne er der forskellige krige i Afghanistan enten internt i landet eller med russerne, senere kommer taliban og til slut amerikanerne.

Laila er ca. 20 år yngre end Mariam. Laila vokser op i et hjem med kærlighed, håb og hun får lov til at gå i skole og lære ting. Krigene rammer også Lailas liv og ændrer alt. Fra da hænger Laila's og Mariams liv sammen, da de bor i samme hus og deler mand.

Selvom kvindernes situation ofte virker meget håbløs, så bevarer de et håb om, at det nok skal blive bedre. Og dette håb kan jeg godt lide, at forfatteren har skrevet ind i denne grusomme historie.


Bogen er en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Beskrivelserne af både personer, omgivelser og hændelser i bogen er meget levende og dermed til tider meget grumsomme. Særligt beskrivelserne af Laila og Mariams liv som kvinder under taliban er meget indlevende, og jeg sad flere gange og tænkte, hvordan jeg ville reagere som kvinde i sådan et samfund.
 
Til slut så må jeg hellere skrive, at der er meget mere i bogen, end jeg har beskrevet her.

13. oktober 2009

Halloween i Tivoli

Jeg har været til Halloween i Tivoil med en veninde. Vi havde en rigtig god tur med masser af snak og god stemning.

Her er et par stemningsbilleder fra turen:


Rådhuset i efterårssolen



Halloweenmarkedet med Himmelskibet i baggrunden



Græskarmand



Den kinesiske by i Tivoli



Karusellen



Markedspladsen



Græskarmand i alleen

11. oktober 2009

Kogebøger

Jeg har mange kogebøger, måske lidt for mange, hvis det er muligt.

I dag da jeg søgte efter inspiration til næste uges aftensmad, slog det mig, at jeg mangler et stort register over opskrifterne i mit hjem. Jeg vil lave noget med kikærter engang i næste uge, også kunne jeg ellers gå i gang med at lede i 4-5 forskellige kogebøger for at få inspiration til mad med kikærter.

Det vil være genialt med et råvareindex, som det jeg har for mine Karolines Kogebøger, bare for alle kogebøgerne. En liste, hvor jeg kan finde opskrifter på jordskokkesuppe, og hvad jeg kan lave med rødbeder.

En sådan liste får jeg vist aldrig lavet, men jeg skal lave falafel af kikærterne, og en opskrift på jordskokkesuppe fandt jeg både i "God mad let at lave" og i "Suveræne Successer".

10. oktober 2009

Gaver

Jeg elsker at købe gaver, og særligt når det er til en person, som jeg kender rigtig godt.

I dag skulle jeg købe fødselsdagsgave til min venindes datter, der bliver 2 år i morgen. Og det blev lidt af en udfordning. Der var ingen ønsker at gå efter, og selvom jeg jo synes, at jeg kender den lille pige, så ved jeg egentligt meget lidt om hendes præferencer indenfor legetøj.

Jeg tog i Krea i Fields, en for mig overset butik, men med mange fine ting, og helt anderledes end Fætter Br og Toy's'Us. Desværre skal man være 3 år for at lege med alle de fine ting. Og jeg havde besluttet, at enten skulle det være en form for puslespil eller en bog.

Og selvom jeg elsker bøger, så følte jeg, at legetøj altså var det mest rigtige. Til sidst fandt jeg en form for magnetpuslespil med bondegårdens dyr, som 2-årige gerne må lege med. Så nu glæder jeg mig til at give gaven i morgen, og se om den bringer lykke.

9. oktober 2009

Kreative projekter

Jeg er god til at få ideer eller gå i gang med kreative projekter. Jeg er bare ikke så god til at lave dem færdig.

Lige nu for tiden er jeg i gang med:
  • Stikke en vest
  • Oploade feriebilleder til Facebook og Flickr
  • Lave en fotobog over sommerferien
  • Lave fotobog for hhv. 2008 og 2009

Mentalt er jeg i gang med:
  • Oprydning i klædeskabet (i min verden er det kreativt)
  • Gøre noget ved min blog
  • Bage et rugbrød helt fra bunden af med surdej
  • Lave DVD med billeder til mine bedsteforældres julegave

Awesome girl






Så her følger 10 ting om mig:

1) Jeg kan godt lide at tale tysk. Inden jeg var i Berlin for et par år siden, øvede jeg mig på de tyske gloser, mens jeg kørte på cykel. Så møder du en cyklist, der taler tysk, så er det nok mig.

2) Jeg får det fysisk dårligt at rutsjebaner Ja, jeg har skrevet om det før her på bloggen. Jeg glemmer aldrig, da jeg var en tur i Monsunen i Tivoli. Jeg gik helt i panik, mine ben var viklet helt rundt om mine veninders ben, mine knoer var helt hvide af at holde fast i håndtaget, og jeg troede, at min sidste time var kommet.

3) Jeg elsker snevejr, særligt at gå en tur i snevejret. Ummm, det er dejligt.

4) Jeg totalskadede mine forældres bil for 3 år siden, da jeg slog et par kolbøtter i bilen. Heldigvis havde jeg sikkerhedssele på, så der skete ikke noget med mig.

5) Jeg kan lide Gilmore Girls, det er god humor og sjove historier

6) Jeg elsker at lave mad og bage, og jeg bruger lang tid på at læse kogebøger, lave madplaner og indkøbssedler og ikke mindst i køkkenet.

7) Min nyeste hobby er strikning. Jeg har genoptaget det efter ca. 20 års pause, men mærkelig nok, så kan jeg godt huske, hvordan man strikker.

8) Jeg er et udpræget ordensmenneske, der har det bedst med planer, lister, bøger i alfabetisk orden, tøjet i pæne bunker osv.

9) Når jeg skal danse foretrækker jeg danske hits fra 80'erne såsom "Kom tilbage til mig" eller "Ridder Lykke"
10) På jobbet er jeg mest glad for mine arbejdsopgaver med formidling af forskellige regler og praksiser.




3. oktober 2009

Efterårsklar

Jeg er i fuld gang med at gøre mig klar til efterår sådan rent praktisk.

Jeg har fundet vinterdynen frem, nu skal jeg ikke fryse mere, når jeg skal sove.

Jeg har været i kælderen og finde støvler, strikkjoler, vanter og huer frem, og nu skal tøjet lige vaskes.

Dagen har også budt på lidt shopping, da jeg trængte til en endnu en strikkjole og en langærmet bluse til at have indenunder kjoler. Jeg har mange kjoler med korte ærmer, og jeg synes, det er synd at komme en cardigan ovenpå, så nu jeg prøve omvendt lag-på-lag.

Også mangler jeg bare at blive klar til efterår rent mentalt. Men sådan en dag med regn og rusker hjælper mærkeligt nok. Det var ikke så svært at pakke sommerkjolerne og sandalerne væk.

J. K. Rowling: Harry Potter and the philosopher's stone

Jeg er en af dem, der var meget lang tid om at læse Harry Potter-bøgerne. Jeg nåede at se flere af filmene, før jeg læste nogen af bøgerne. Min søster havde længe talt meget varmt om bøgerne, inden jeg overgav mig, og læste serien på dansk.

Jeg er nu gået i gang med at indkøbe serien på engelsk, da jeg foretrækker engelske bøger i den originale version. Og første bog handler om Harry Potters første år på troldmands- og hekseskolen Hogwards. Selve handlingen vil jeg ikke gå så meget i detaljer med, for den er vist velkendt.

Til gengæld vil jeg skrive og rose Rowlings måde at skrive på. Jeg er fuldstændig opslugt i fortællingen og den magiske verden, som hun beskriver. Fx beskrivelsen af Diagon Alley, det står lysende klart for mig, hvordan gaden ser ud. Beskrivelsen af Harry's oplevelse af at finde den rette tryllestav er også rigtig god.

Historien er også god og meget klassisk med kampen mellem det gode og det onde. Samtidig er det meget spændende at følge Harry fra han finder ud af, at han er troldmand, til han lærer sine evner at kende.

Jeg glæder mig til at læse de næste bøger i serien.

2. oktober 2009

COVER

Jeg har læst mange forskellige kvindeblade gennem mit liv. Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde dem, for dameblade forbinder jeg med Hjemmet, og dem læser jeg kun hos min mor. Og det er jo blade til kvinder, jeg vil skrive om.

Jeg har været vidt omkring. Jeg startede med at læse Alt for Damerne, da jeg var ca. 21, men jeg var ikke det rette segment

Så kom Woman til verdenen. Og det blad læste jeg lige indtil, de begyndte at gentage deres artikler. Bladet havde lidt af det hele på en uforpligtigende måde.

Efter Woman shoppede jeg lidt rundt, og kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle læse. Jeg prøvede Sirene, Bazar, EuroWoman og Elle, men det var ikke det rigtige for mig. Enten var indholdet for tøset, eller også handlede det hele om mode.

Så en dag stødte jeg på Cover, og det var en positiv oplevelse. Her var spændende artikler, der åbnede mine øjne, mode der faldt i min smag, gode skønhedstips.

I dag har jeg igen købt Cover, og jeg er ikke skuffet. Indtil videre har jeg fået sat tankerne i sving over en række citater fra kvinder om kvinder med børn og karriere. Tanker, der er relevant for det liv, jeg forhåbentligt kommer til at leve i en overskuelig fremtid.

Social kontakt vs. alenetid

Efter at have lagt syg en uge herhjemme, var jeg på arbejde for første gang i dag. Og det var meget godt for mig som menneske, som komme lidt ud. Jeg har manglet noget social kontakt og se og føle, at der er en verden udenfor lejligheden. Jeg har bestemt ikke kedet mig derhjemme, men det var godt at se rigtige mennesker frem for Monica, Joey og resten af Venner og at folk ikke altid taler så meget som i Gilmore Girls.

Heldigvis er fredag en meget social dag på arbejdet med fælles morgenmad, hvor jeg fik talt med flere kolleger og til frokosten fik jeg talt med andre kolleger.

Da jeg kom hjem, var jeg klar til at sidde alene et par timer og bare koble helt af. Men min kæreste kom hjem fra hans weekendprojekt, også måtte jeg lige hygge lidt med ham.

Nu er det alenetid igen, og jeg nyder det.