10. juli 2009

Humørsvingninger

Undskyld....

Det føles som det ord, jeg skal sige til min kæreste mange gange i disse dage.

Jeg har nogle frygtelige humørsvingninger pga. PMS, og det går altid udover min kæreste. Jeg kan holde mig ret neutral på arbejde, og er jeg sammen med veninder, så glemmer jeg ofte det dårlige humør. Men når jeg træder ind i lejligheden, så ramler det hele og min kæreste står for skud.

Det er det samme hver måned, og jeg glemmer altid forløbet:
  • Første dag bliver jeg vanvittig hidsig
  • Anden dag er jeg bare sur og skal være alene
  • Tredje dag som er i dag er jeg bare så trist og negativ, at jeg tror, at jeg er blevet deprimeret.
Det er utroligt at hormoner kan have sådant en påvirkning på mit ellers så lyse og glade sind. Jeg glæder mig til tungsindet letter om et par dage.

Indtil da vil jeg grave mig ned i sofaen med et dameblad og en kæmpe pose slik og prøve at glemme det dårlige humør.

1 kommentar:

  1. Jeg lider heldigvis sjældent af PMS - til gengæld bliver jeg glubende sulten to dage inden og kan spise ALT og helst flere portioner. Meget mærkeligt.

    SvarSlet