5. maj 2012

Katherine Neville: De otte

De otte af Kathrine Neville er en helt tilfældig bog, som jeg købte i en boghandel for et par måneder siden. Jeg blev fanget af teksten på bagsiden om handlingen og den spændende og indbydende forside.

Bogens omgangspunkt er Montglane skakspillet, der bærer en stor hemmelighed. Handlingen omkring skakspillet foregår både i 1972 i New York og i 1790 i Sydfrankrig.

I 1790'ernes Frankrig lurer revolutionen, Montglane skakspillet ser dagens lys efter at være gravet ned i mange hundrede år i et kloster, da skakspillet bærer en stor hemmelighed. Skakspillet bliver det spredt over hele Frankrig, så det ikke skal falde i forkerte hænder. To af novicerne fra klosteret rejser til Paris, og det er dem, der skal forsøge at finde skakspillets hemmelighed og beskytte det fra de onde kræfter, der vil have fat i spillet.

I 1972 i New York går en ung kvindelig computerekspert Cathrine rundt og gør klar til at hun skal sendes på en opgave i Nordafrika. Kvinden bliver tilbudt mange penge for at få fat i brikker til Montglane skakspillet, mens hun er i Nordafrika.

Jeg blev hurtigt fanget af historien, og særligt historien fra Frankrig blev jeg meget betaget af. Det var meget spændende at finde ud af, hvad det var, der var så særligt ved det skakspil, og hvorfor alle var så interesserede i det. Samtidig kommer de to novicer ud på en farefuld færd, der var spændende at følge.

Langsomt kom jeg også ind på livet af Cathrines fortælling, og den var også spændende og meget interessant. Skak fylder meget i Cathrines del af bogen, og da jeg ikke kender så meget til skak, blev de afsnit til tider ret lange og indforståede.

Bogen var rigtig spændende, og til tider lidt uhyggelig. Og da det ind imellem var svært at gennemskue, hvem der var det på gode hold, var det ekstra spændende, om det nu ville gå vores kvindelige helte godt.

Afslutningen på bogen var både vildt overraskende, men samtidig lidt af fuser, så jeg var lidt mellemfornøjet da jeg lagde bogen fra mig for sidste gang. Jeg var rigtig godt underholdt gennem bogen, men slutningen levede ikke helt op til mine forventninger.

28. april 2012

Kathryn Stockett: The Help

The Help af Kathryn Stockett var bogklubsbogen til marts måned. Jeg havde aldrig før hørt om bogen, også selv om der er lavet en film over bogen. Men da jeg læste om bogen, var jeg sikker på, at den ville jeg glæde mig til at læse.

Jeg blev også hurtig glad for at læse The Help. Jeg synes bogen var spændende, og den berørte nogle meget spændende problemstillinger i 1960'erne i en sydstat i USA. Raceoprøret lurer under overfladen, mens alt tilsyneladende er lutter idyl.

Bogen har tre hovedpersoner. Aibileen og Minny der er tjenstepiger hos hvide familier samt den hvide unge kvinde Skeeter. Aibileen arbejder hos en af Skeeters veninder. Aibileen fortæller hvordan, hun får et meget tæt forhold til de hvide børn, som de passer, da hun er tættere på børnene end børnenes mor er.

Minny er en rapkæftet kvinde, der siger sin mening, også selvom det indimellem skaber problemer for hende. Minny har arbejdet for en del familier i byen, og hun kender til mange små anekdoter og hemmeligheder om de hvide kvinder.

Skeeters store drøm er at leve af at skrive. Hun har ingen drøm om mand, hus og børn, som hendes jævnalderende veninder, og som hendes forældre håber for hende at få. Skeeter kommer i kontakt med et forlag i New York, og hun får lavet en aftale om at sende et manuskrift til en bog ind.

Efter lang tids overvejelse besluttet Skeeter sig for at skrive en bog om de sorte tjenestepigers historier. Emnet er meget følsomt, og ingen må vide, hvad Skeeter er i gang med. Skeeter og Aibileen får kontakt med hinanden og langsomt vokser et venskab mellem de to kvinder i takt med at historien bygges op.

Bogen er bygget op i kapitler, hvor det er en af de tre kvinder, der er jeg-fortæller. Jeg kan godt lide en jeg-fortælller, det giver en dejlig indlevelse i bogen. Kathryn Stockett er god til at give de tre hovedpersoner hver deres liv og fortællemåde. Stockett giver tre portrætter af tre stærke kvinder, der hver især tør være anderledes og stå udenfor normalen.

Bogen var meget spændende, og det var rigtig interessant at følge de tre kvinder og se, hvordan de skabte røre i andedammen og være anderledes.

21. april 2012

Stine Pilgaard: Min mor siger

Jeg vandt jo bogen Min mor siger af Stine Pilgaard i en konkurrence hos Dines infortainer for et par måneder siden. Jeg havde hørt meget godt om bogen, så jeg gik straks i gang med at læse, da jeg modtog bogen.

Først var jeg lidt skuffet over bogen. Jeg havde læst flere steder, at den skulle være vildt sjov, og folk nærmest faldt ned af sofaen i latterkramper, og det gjorde jeg bestemt ikke. Men jeg gav bogen en ekstra chance, og det er jeg glad for. Jeg kom aldrig til at synes, at bogen var klaske-på-lårene af grin, men den er fyldt med charme, rappe replikker og en fin underfundighed, som jeg godt kan lide.

Bogen handler om en ung kvinde, der har kærestesorger. Hun flytter hjem til sin far og pap-mor. Selvom hun bor hos sin far, er det kvindens mor, der fylder meget i bogen. Moren har meget travlt med at herse rundt med kvinden, og få hende i gang med specialet, livet og videre.

Den unge kvinde er jeg-fortæller i morgen, og hun giver sin egen fortolkning af sit liv i form af samtaler med forældrene, veninden Mulle og hendes læge. Samtalerne er sjove, sørgelige, skæve, og de satte en del tanker i gang hos mig.

Bogen er lille og fin, og af og til tænkte jeg på min egen mor og vores forhold, og på min datter og jeg, og hvilket forhold vi mon har om 20 år.

14. april 2012

Hallerne af Josefine Klougart

Bogklubben læste Hallerne af Josefine Klougart i februar måned. Jeg var meget spændt på at læse bogen, da jeg var meget begejstret for Josefine Klougarts første bog Stigninger og Fald.

Jeg havde hørt lidt om Hallerne på forhånd, så jeg vidste at Hallerne og Stigninger og Fald er meget forskellige. Hvor Stigninger og fald fortæller små barndomsanekdoter og er enkel at læse, handler Hallerne om et pars forhold. Jeg havde svært ved at blive fanget af bogen, da jeg havde svært ved at finde hoved og hale i handlingen i Hallerne, og hvad der egentligt skete.

Samtidig er bogen meget barsk. Josefine Klougart ligger ikke fingre imellem, når hun beskriver hvor manden og kvindens forhold er til hinanden, og hvordan især manden behandler kvinden både fysisk og psykisk. 

Jeg har det bedst med bøger, hvor det er rimelig klart, hvad der sker, så jeg var ikke glad for Hallerne, hvor det ind imellem var meget uklart, hvad der egenligt foregik.

Til gengæld holder jeg meget af Josefine Klougart's sprog. Hun er så god til at bruge det danske sprog på en smuk og kreativ måde. Rent sprogligt nød jeg at læse bogen. Josefine skabte mange billeder i mit hoved undervejs i bogen, både meget barske billeder af et voldeligt parforhold og smukke billeder af omgivelser.

10. april 2012

Nu mest om bøger

Jeg har haft min blogs fremtid oppe til stor overvejelse. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke får blogget ret meget for tiden.

Jeg er gået meget i stå med at blogge, og jeg savner egentligt ikke rigtigt at berette om stort og småt fra mit liv eller skrive om, hvad jeg har lavet af mad eller bagt. Men jeg savner at skrive om de bøger, jeg læser.

Så derfor har jeg besluttet, at bloggen fremover primært skal handle om bøger. Jeg kommer nok til at blogge om lidt andet ind imellem, men mit fokus bliver på bøger.


8. april 2012

Nye babybukser

Jeg har haft gang i symaskinen her i påsken, og jeg har syet to par bukser til min datter.



Denne gang har jeg syet i lækkert babyfløjl og med rib i livet og for neden på bukserne.

Det blomstrede par er i størrelse 74, så dem kan min datter snart passe. Bukserne med stjernemønsteret i størrelse 80, og dem kan hun nok først passe til efteråret, hvis hun da ikke pludselig vokser vildt hurtigt.

31. marts 2012

Weekend!

Så er det igen blevet weekend.

Ugerne flyver afsted lige nu. Jeg vågner mandag morgen, og kort tid efter er det fredag eftermiddag. Det er stadig dejligt at være tilbage på arbejde, men det er godt nok svært at komme ind i de sager, jeg har haft tidligere. Jeg skal virkelig have gravet min viden frem.

Mine aftener har jeg brugt på at lave fotobøger. Jeg er ved at ligge allersidste hånd på en bog med fotos fra vores ferie i Paris sidste forår. Jeg er startet på en fotobog med billeder tilbage fra 2007. Det er sjovt at se tilbage og mindes gode ferier og oplevelser.

I dag har jeg nydt at være hjemme sammen med min kæreste og datter. Vi har gjort lidt rent, en helt typisk weekendbeskæftigelse. Jeg har bagt en portion boller og en brownie, så er der brød til i morgen tidlig og kage til aften.

Og nu flader vi ud i sofaen alle tre, mens vi ser Ghandi.

Hav en god lørdag :)